Nyhedsbrev november

Nyhedsbrev november:                                                                                       21.11.2016

 

Kære alle

Tiden flyver afsted og vi er nu i gang med at pynte op til jul. Vi har julefest den 6. december og I bedes tilmelde jer over Tabulex, hvor vi har skrevet tid, sted, samt program.

Tabulex:

Vi har brug for at I gennemgår de oplysninger som I har skrevet i på Tabulex, så der f.eks. er det rigtige telefonnummer, diverse tilladelser med mere.

Velkommen:

Vi får to nye pædagogstuderende, Anne og Nicholas, der begge starter i team 3 den 1.12.2016. Karina vil rykke til team 1, frem til når hun skal i gang med at læse til pædagog den 1.2.2017.

Syge børn:

 

Vi oplever desværre en del sygdom hos børn og voksne. Jeg har derfor skrevet til vores sundhedsplejerske, som har givet os følgende råd:

 

Børns umodne immunforsvar udvikles de 3 første leveår, og at det er en god ide at lade børnene blive hjemme en feberfri dag ekstra, altså ikke sende barnet af sted hvis de vågner om morgenen og er feberfri. Fordi barnet skal kunne deltage i de normale krav og aktiviteter, som en dag i børnehuset kræver.

 

Desuden vil et barn der sendes for hurtigt af sted, have en større sandsynlighed for hurtigt at blive syg igen, da immunforsvaret både er svækket (fordi barnet er sendt for hurtigt af sted) og umodent. Endelig er der en stor risiko for at andre børn og voksne kan blive smittet.

 

I øvrigt anbefaler vi ikke at man giver børn Panodil for at slå feberen ned, det bør altid kun bruges efter aftale med læge, da det kan sløre symptomer på alvorlige sygdomme.

 

Kærlige hilsner fra os alle i Børnehuset Rosenhøj

 

Udgivet i Ikke kategoriseret
Intranet

Login

Lost your password?