Læreplan

    1. Hvidovre Kommunes børnepolitik og læringsforståelse

 

Kan findes på www.hvidovre.dk

 

  1. Børnehuset Rosenhøjs værdier.

 

De værdier, vi vægter højt, er:

 

  • · Harmoni.

 

For at opnå harmoniske børn lægger vi vægt på at tage os tid til det enkelte barn i hverdagen. Dette

gøres bl.a. ved at tiltale barnet ved dets navn, og vise glæde ved at se det og mor eller far. Dette

gøres for, at barnet og dets familie skal føle sig velkomne i børnehuset. Dette er især vigtigt under

indkøringen af barnet, så alle føler sig velkomne.

 

  • · Tolerance

 

Ved tolerance forstår vi, at vi accepterer hinanden som vi er, det være sig forskelligheder i fx

religion eller kultur. Dette gælder ikke bare over for børnene, men også at personalegruppen internt udviser et godt eksempel, ved at give plads til individualitet. Tolerance indebærer også, at ældre personaler vejleder nye medlemmer af personalegruppen.

 

  • · Tryghed

 

At vi vægter tryghed indebærer for os, at vi har en fast rutine i løbet ad dagen, som vi følger.

Tryghed bliver også skabt ved, at der skabes kontinuitet i personalegruppen, og at man som personale tager arbejdet med børnene alvorligt og er engageret. Vi skaber tryghed for børnene ved at være der for dem, og at vi giver plads til individualitet og forskelligheder.

 

  • · Omsorgsfuldhed

 

Ved, at vi voksne er gode rollemodeller for børnene, styrkes børnenes omsorg for hinanden. Det

indebærer også, at de store børn roses og opfordres til at hjælpe de mindre børn, hvorved de til tider også hjælper den voksne.

 

  • · Nærvær

 

Nærvær indebærer, at vi udviser indlevelse i det enkelte barns behov, og dermed det

udviklingsniveau barnet befinder sig på. Det handler også om at snakke med børnene og ikke til

dem eller henover hovedet på dem, og at man som personale er tilstede, engageret og glad, når man er på arbejde.

Nærværende voksne er voksne, der indlever sig i dét, der sker i løbet af dagen i institutionen.

 

  • · Empati

 

Empati søger vi for, ved at være gode rollemodeller for børnene. Det indebærer bl.a. at vise

medfølelse for dét barnet føler i en given situation, og være tydelige omkring det og sætte ord på, så barnet føler sig forstået og respekteret på lige netop det følelsesmæssige sted, hvor det befinder sig.

 

Det er vores mål, at disse værdier indgår i hverdagen på en måde, der føles naturlig og som en del af huset. Vi ønsker, at børn såvel som voksne trives og synes, at Børnehuset Rosenhøj er en rar institution at være i, og med disse værdier som grundstenen, er vi med til at opfylde dette ønske.

 

  1. Børnehuset Rosenhøjs læringsforståelse.

 

Når børn skal tilegne sig læring foregår det både i samspil med andre, både børn og voksne, samtidig med, at læring også kan foregå når man er sig selv. Læring er en proces, hvor man udvikler sin viden, sin erfaring og sin måde at anskue verden på. I Børnehuset Rosenhøj sørger vi for, at der er plads til fordybelse og forskellighed og mulighed for at forfølge sin nysgerrighed, hvilket tilsammen giver et godt miljø for læring.

Samtidig er læringsprocessen dynamisk da læring udvikler læring, forstået på den måde, at vi som voksne hele tiden skal være opmærksomme på og være på forkant med, hvor langt i læringsprocessen de forskellige børn er, og på den måde sætte individuelle udfordringer og skabe individuelle læringsmiljøer for børnene.

 

  1. Børnehuset Rosenhøjs læringsforståelse i forhold til børn i udsatte positioner.

 

Nogle børn kan for en periode eller permanent have særlige udfordringer. Dette kan være børn som har fået stillet en diagnose, fx ADHD, eller det kan være børn, hvis forældre lige er blevet skilt, dødsfald i familien, familieforøgelse mm. Disse ting kan skabe en periode for barnet, hvor det har brug for en særlig indsats.

 

Vi mener, at børn i udsatte positioner har krav på samme læringsmiljø som børn der ikke er samme sted, så derfor har vi samme læringsforståelse overfor alle børn, velvidende at det kræver noget ekstra fra de voksnes side for børn i udsatte positioner.

 

 

  1. De 6 læreplanstemaer:

 

Inden for hvert læreplanstema vil vi beskrive vores mål samt hvordan vi mener, vi kan opfylde dette mål. Vi vil fortælle om hvilke metoder, aktiviteter og pædagogiske tiltag vi vil lave for at nå målene. Derudover vil vi fortælle om, hvordan vi kan se, om målet er nået, altså hvilke tegn der er på, at den pædagogiske praksis, vi fører, virker som den skal i forhold til målopfyldelse. Vores valg af dokumentation vil også blive beskrevet inden for hvert læreplanstema. Endvidere vil vi gennem analyse og vurdering fortælle om, hvordan metoderne, vi har brugt, har virket i forhold til målopfyldelse. Til sidst vil vi beskrive, hvordan vi følger op på resultaterne.

 

Da vi er en integreret institution med børn fra 0-6 år har vi lavet mål for børn mellem 0-2 år og igen mål for børn mellem 3-6 år/skolestart.

1. læreplanstema:

Alsidig personlig udvikling

0-2 år:

Mål: Børnene skal opleve en fællesskabsfølelse, når de går i vores Børnehus. De skal føle sig velkomne og værdsat på deres stue, såvel som i resten af huset. De skal få en oplevelse af, at de føler sig værdsat og anerkendt fra den dag de starter.

Metoder og aktiviteter: Vi holder samling hver dag, hvor vi synger sange, bruger rim & remser, læser højt for børnene og snakker med dem om, hvad de har for eksempel har lavet i weekenden eller dagen før. Vi gør meget ud af, at alle børn kommer til orde, ligegyldig hvad alder barnet har. Vi tager hensyn til det enkelte barns udviklingsniveau, så alle børn føler sig hørt og set. Vi bruger ofte sange, hvor vi synger om hvert enkelt barn, så alle børn oplever at være i centrum. Når vi spiser gør vi meget ud af, at børnene lærer at sende fadet videre til det næste barn ved bordet, så de på den måde lærer, at de er en del af en større gruppe, hvor vi alle hjælper hinanden. Når vi leger deler vi nogen gange børnene op i mindre grupper, for på den måde at kunne lege på andre måder end når vi er mange. Samtidig lærer børnene også, at man også kan være en del af en lille gruppe, samtidig med, at man stadig indgår i det store fællesskab på stuen.

Tegn: Når et barn glad og smilende løber en voksen i armene, er det ét af tegnene på, at vi har nået vores mål om, at barnet skal føle sig velkomment og værdsat. At barnet har tilhørsforhold og føler en fælleskabsfølelse kan vi se, når barnet græder og søger trøst hos stuens kendte voksen. Ydermere oplever vi, at når der er børn eller voksne, som ikke er i institutionen en dag, så spørger de andre børn efter vedkommende, altså har de helt styr på, hvem der hører til hvor.

Dokumentation: Til at dokumentere dette mål bruger vi praksisfortællinger og iagttagelser samt videooptagelser og billeddokumentation.

Analyse/vurdering: Vi oplever, at alle børnene er glade for den daglige samling, som vi holder hver dag. De deltager alle aktivt på hver deres niveau, og viser glæde og begejstring ved velkendte sange og bøger. Når vi spiser er børnene hurtige til at lære at hjælpe hinanden med at sende maden videre, og vi oplever også, at børnene meget hurtigt har helt styr på navnene. Vi oplever, at det er glade og tilfredse børn, som leger mindre grupper og lege/udfører aktiviteter, og når de er “genforenet” med de andre børn og voksne på stuen giver det anledning til glædesudbrud og store smil på læben.

Opfølgning: Vi er tilfredse med det dokumentationen viser, og vi vil derfor fortsætte denne praksis.

 

3-6 år

Mål:    Børnene skal opleve en fællesskabsfølelse når de går i vores Børnehus. De skal føle, at de er en del af en gruppe, hvor man tager hensyn til andre samtidig med, at man også kan tage hensyn til sig selv. Vi vil skabe et miljø, hvor der er mulighed for det enkelte barn at kunne sige fra og til, og på samme tid indgå i et større socialt fællesskab.

Metoder og aktiviteter: Vi har ugentlige dukse, hvor børnene skiftes til at tælle tallerkener op, lave vogn og dække bord.  Her lærer de, at de kan gøre noget for andre i gruppen, og at andre kan gøre noget for dem. Ved samling, som vi holder hver dag, snakker vi for eksempel om, hvad man har lavet i weekenden. Her lærer børnene at vente på deres tur, og de lærer at lytte til deres kammerater. Vi leger forskellige lege med forskellige “lege-regler”. Her er det okay at sige, at man ikke har lyst til at være med, men man er stadig en del af fællesskabet.

Tegn: Når vi kan se, at børnene hjælper hinanden og de snakker pænt til hinanden, så er det fordi børnene oplever et fællesskab med dem som de går i børnehave med. Når vi ser børnene sige fra overfor noget, og andre accepterer det, er det et tegn på, at de føler sig trygge i børnehaven.

Dokumentation: Vi indsamler dokumentation i form af billeder, video og iagttagelser.

Analyse/vurdering: Vi oplever at alle børn, med sjældne undtagelser, er rigtig glade for vores lege og aktiviteter under samling. Børnene oplever at det er okay at sige til og fra, og samtidig være en del af fællesskabet. Det er engagerede og deltagende børn og voksne som hver dag holder samling. At være duks synes langt de fleste børn er sjovt, hvilket giver dem nogle gode oplevelser af at hjælpe og være til nytte og dermed styrkes deres selvværd.

Opfølgning: Vi vil fortsætte med at inddrage børnene i vores daglige gøremål, da vi kan se, hvor godt det gør børnene.

 

2. læreplanstema:

Sociale kompetencer

0-2 år:

Mål: Vi vil skabe et miljø, som giver mulighed for at danne relationer på det udviklingsniveau, hvorpå det enkelte barn befinder sig. Vi vil lære børnene at vise hensyn til hinanden og lære dem at hjælpe hinanden.

Metoder og aktiviteter: Én gang om ugen i vinterhalvåret har vi rytmik i huset, hvor det er børn på tværs af stuerne der samles og har rytmik sammen. Vi tænker nøje over sammensætningen af børn, dels for at de kan få lige meget ud af rytmikken, men også for, at børnene kan danne relationer med børn fra andre stuer end deres egen. Ved rytmikken lærer børnene blandt andet at vente på deres tur og hjælpe hinanden med at dele instrumenter ud. Ud over rytmik laver vi mange andre projekter på tværs af både stuer og huse, hvilket gør, at børnene lærer børn fra andre stuer at kende også. Det kan også meget vel være, at de store vuggestuebørn kommer på besøg i børnehaven, for på den måde at lære de andre børnehavebørn at kende, inden de selv skal derover. Når vi er samlet omkring bordet på stuen, om det er til samling, frokosttid eller andet lærer vi børnene at hjælpe hinanden med at sende ting videre til dem som ikke selv kan nå. Så snakker vi med børnene om, at det er godt at hjælpe hinanden. Når vi leger opfordrer vi børnene til at vise hensyn til hinanden, ved for eksempel at bede et barn om at flytte sig lidt ind til siden, så et andet barn kan komme forbi.

Tegn: Når vi ser børnene hjælpe hinanden på eget initiativ, ved vi det er et tegn på, at vi gør det rigtige. Når børnene selv opsøger hinanden er de selv i gang med relationsdannelse, hvilket også giver os en indikation af, at vi har hjulpet dem rigtig godt på vej. Vi oplever også glæde hos børnene, når et barn har været væk fra institutionen i længere tid, og barnet så kommer tilbage. Så har det været savnet.

Dokumentation: Til at indsamle dokumentation bruger vi praksisfortællinger og iagttagelser samt billeder.

Analyse/vurdering: De fleste af børnene er glade for at gå til rytmik. Nogle børn skal hjælpes mere i gang end andre, hvor nogle er med lige fra start og er super aktive, så er der andre som blot ønsker at sidde og i kigge på. Disse børn drager stor fordel af at komme med flere gange, da vi oplever, at når de har set hvad rytmik går ud på nogen gange, så åbner de mere op og tør som oftest være med til sidst. Når vi laver aktiviteter på tværs af stuerne, både såvel vuggestue/vuggestue eller vuggestue/børnehave er det vores vurdering at børnene suger al læring og oplevelser til sig. De befinder sig pludselig i et andet miljø end den “sikre” stue, men med en kendt voksen ved sin side går det rigtig godt.

Opfølgning: Vi synes det virker rigtig godt at arbejde og være sammen med børnene på denne måde, så dette vil vi fortsætte med.

 

3-6 år:

Mål: Vi vil skabe et miljø, hvor alle børn skal kunne danne relationer og hvor alle børn skal have minimum én ven. Vi vil lære børnene at bidrage til fællesskabet samt at respektere og anerkende hinanden.

Metoder og aktiviteter: For at skabe dette miljø har vi følgende aktiviteter og metoder, som vi især vil fremhæve:

  • Drengespas, som for en periode på et par måneder er en ugentlig aktivitet, hvor en gruppe udvalgte drenge går ud af huset og laver forskellige drengeting, som oftest hvor deres grænser bliver udfordret.
  • Vi har åbne stuer, det vil sige at børnene kan færdes frit mellem vores tre børnehavestuer. Velvidende om, at det at høre til på en stue giver tilhørsforhold, så er det også godt for især relationsdannelsen, at kunne gå ind til sine venner og være sammen med dem, selvom de går på en anden stue.
  • Vi er ofte sammen med børnene i mindre grupper, hvilket giver os mulighed for at hjælpe til med relationsdannelserne og venskaberne.
  • Ud fra hver stue hænger der legelister, som er en liste som forældrene kan skrive sig på, så børnene på den måde også har mulighed for legerelationer uden for institutionen.

Tegn: Vi er opmærksomme på, at der ikke er nogen i vores Børnehus som ikke har nogen legerelationer. Når vi kan se, at alle har legekammerater og der ikke er nogen som der ikke er nogen der gider lege med, har vi skabt et miljø, hvor mulighed for relationsdannelse er til stede.

Dokumentation: Praksisfortællinger og iagttagelser er meget brugbare ved dette mål. Vi snakker meget om dette ved vores stue- og afdelingsmøder. Udover dette tager vi mange billeder ved aktiviteter, så vi på disse billeder også kan se hvem der har relationer med hvem.

Analyse/vurdering: Det fungerer rigtig godt med de åbne stuer. At børnene kan løbe ind og ud mellem stuerne giver liv og glade børn, og også en stor fleksibilitet for børnene, når de skal vælge legekammerater. Børnene oplever det som dejligt, og det er pludselig ikke så vigtigt om “bedste-vennen” nu også kom på samme stue. Det virker rigtig godt at dele børnene op i mindre grupper, det giver os en mulighed for at yde en indsats på det enkelte barn.

Opfølgning: Vi vil prioritere de socialt udfordrede børn, og tænke meget på dem i gruppedannelser mm.

 

3. læreplanstema:

Sprog

0-2 år:

Mål: Børnene skal kunne modtage og forstå en besked, individuelt og kollektivt, og skal kunne indgå i en dialog med respekt for det udviklingstrin, som barnet befinder sig på.

Metoder og aktiviteter: Ved samlinger giver vi os god tid til at snakke med børnene og vi synger meget og bruger rim og remser. Når vi deler børnene op i mindre grupper til aktiviteter giver det også gode anledninger til at have større eller mindre dialoger med børnene, alt afhængig af hvor gamle børnene er. Vi hjælper børnene til at forstå beskeder ved at vise dem hvad det er vi mener, for eksempel, hvis et barn skal komme ud på badeværelset for at få skiftet ble, tager vi det i hånden og går derud sammen med det, samtidig med, at vi siger, at nu skal vi ud og skifte ble.

Tegn: Når vi er i en dialog med barnet/børnene og der kommer respons fra barnet, så ved vi at vi har nået målet. Selvom barnet/børnene måske ikke gør som vi siger, så ved vi via det gode kendskab vi har til barnet/børnene, at det har forstået.

Dokumentation: Som dokumentationsmetode bruger vi TRAS-skema (Tidlig Registrering Af Sprog), som kommer rundt om alle dele af sproget, sprogforståelse og udtale. Dette er for alle børn over 2 år. Derudover har vi institutionen to sprogvejledere, som vi kan søge vejledning hos, samtidig med, at vi samarbejder med logopædagog fra Hvidovre kommune. Derudover bruger vi iagttagelse og fortælling på vores stue- og afdelingsmøder.

Analyse/vurdering: Det er vores vurdering at måden vi deler børnene op på virker med hensyn til sproget. Vi kan på denne måde bedre føre dialoger med børnene på forskellige niveauer.  Med rim og remser og sanglege kan vi bedre “fange” alle børnene på én gang, hvilket fungerer godt ved blandt andet samlingerne.

Opfølgning: Vi vil fortsætte med det gode arbejde, og bruge mere tid på at arbejde i mindre grupper. Dialogisk læsning er også et tiltag som vi vil benytte i vores arbejde med børnene.

 

3-6 år

Mål: Børnene skal kunne indgå i en dialog, både med hinanden og også med en voksen.

Metoder og aktiviteter: Vi bruger meget musik, sang og rim og remser til at børnene bliver fortrolige med sproget og dets nuancer. Vi læser historier for børnene og bruger også dialogisk læsning, som en rigtig god metode til, at få dialoger i gang. Ud over dét har hver stue en ”weekend-ven”, som er en bamse eller lignende, som børnene på skift får med hjem i weekenderne. Når barnet så kommer igen mandag, skal barnet fortælle i samling hvad bamsen har oplevet i weekenden, hvilket udfordrer barnets evne til at huske, formulere sig og formidle ting videre, som barnet synes er vigtige.

Tegn: Når vi kan tale med børnene og være i dialog med dem, samtidig med at vi også kan høre at børnene taler sammen, er det et tydeligt tegn på at målet er nået.

Dokumentation: Som dokumentationsmetode bruger vi TRAS-skema (Tidlig Registrering Af Sprog), som kommer rundt om alle dele af sproget, sprogforståelse og udtale. Ud over dét, følger vi Hvidovre Kommunes regler om 3 års sprogscreening, som betyder, at hvis vi har et barn, der er sprogligt udfordret, så laver vi en 3 års sprogscreening. Derudover har vi institutionen to sprogvejledere, som vi kan søge vejledning hos samtidig med, at vi samarbejder med logopædagog fra Hvidovre kommune. Udover dette bruger vi iagttagelse og fortælling.

Analyse/vurdering: Vi oplever at “weekend-bamsen” er et enormt godt redskab til at de mere tilbageholdende børn fortæller mere. Alle børnene glæder sig til at det bliver deres tur til at få ham med hjem. Vi ser også, at de sange og rim og remser, som vi synger og bruger sammen med børnene, at børnene bruger netop disse i deres hverdag. Det giver tryghed og selvværd at de tør bruge sproget og udvikle det.

Opfølgning: Vi kan se at vores praksis virker, derfor vil vi fortsætte med at udvide og udvikle vores og børnenes arbejde med og brug af sproget.

 

4. læreplanstema:

Kulturelle udtryksformer og værdier

0-2 år:

Mål: Vi ønsker at skabe rammerne for en introduktion af højtiderne til børnene samtidig med, at vi ønsker at bidrage til en kulturel opvækst.

Metoder og aktiviteter: Vi fejrer højtiderne sammen med børnene. Når det er jul går vi på juleudstilling, vi går til juleteater, vi synger julesange, laver julepynt, vi har kalenderlys og julekalender med låger, som alle børnene på skift får lov til at åbne. Vi holder hvert år en julefest i Medborgersalen, hvor børnene kommer sammen med deres familier. Ligeledes fejrer vi påske, Halloween, fastelavn, med dét, der hver især, hører til. For os er kultur også at gå på biblioteket, hvor vi går ned for at lege, læse bøger, låne bøger, eller til arrangementer som for eksempel højtlæsning. Vi laver også et skraldeprojekt hvert år, hvor vi sammen med børnene går ud i naturen og samler skrald ind, som vi så limer op på et lærred, og så ”udstiller vi skrald”. I løbet af året afholder vi andre forskellige projekter såsom maleprojekt, farveprojekt, bamseuge eller en uge, hvor vi får mad fra fremmede lande, alt sammen noget, som bidrager til en kulturel læring.

Tegn: Når børnene er interesserede og gerne vil deltage i de kulturelle projekter vi laver, så mener vi at rammerne er optimale for kulturel læring.

Dokumentation: Dokumentationen som bliver brugt her er billeder, færdige projekter (malerier, billeder mm.), praksisfortællinger og iagttagelser.

Analyse/vurdering: Alle, både børn såvel som voksne, får meget ud af at fejre de forskellige højtider. Vi oplever, at dét at fejre en højtid giver rigtig mange og gode anledninger til at fordybe sig i aktiviteter og projekter sammen med børnene, ting, som vi både kan snakke om både før, under og efter aktiviteten. At det er nogenlunde de samme ting vi gør, når vi fejrer højtiderne, ser vi som tryghedsskabende hos børnene, hvoraf de store af dem har prøvet det før og finder genkendeligt.

Opfølgning: Vi fortsætter med det gode arbejde og bliver ved med at gøre så meget ud af hver højtid, vi vælger at fejre, da vi ser det som en succes.

 

3-6 år:

Mål: Vi ønsker at bidrage til en kulturel opvækst ved at børnene stifter bekendtskab med traditioner og kultur.

Metoder og aktiviteter: I løbet af et år har vi utrolig mange forskellige projekter. Alle sammen projekter som er med til at give børnene en forståelse for kulturens mangfoldige verden. Hvert år indspiller vi en CD med børnene, hvor de synger nogle sange, og så kan forældrene efterfølgende købe CD’en. Det kan også være projekter som maleprojekter med efterfølgende fernisering, sanseprojekt, hvor børnene lærer om deres forskellige sanser, mad-uge, hvor vi får mad fra forskellige lande eller andre projekter, nogle skabt af voksne og andre skabt af børnene selv. Vi mener også det er kulturel indlæring, at vi skaber plads for, hvis der er nogle børn som ønsker at lave et dansenummer, en lille teaterforestilling eller andet, som er kultur skabt af børn. Traditioner som jul, påske, fastelavn og Halloween fejrer vi sammen med børnene, hvor vi er fælles om at pynte op, synge sange, snakke om hvorfor vi holder disse højtider. Vi går også i teateret, bruger biblioteket til både leg og bøger og deltager gerne i aktiviteter arrangeret af kommunen.

Tegn: At børnene deltager aktive og begejstrede, og ikke er bange for at gå i gang med nye projekter mener vi er et tydeligt tegn på, at vi er med til at bidrage med kulturelle input til deres opvækst.

Dokumentation: Billeder både af et færdigt produkt, men også billeder af selve processen, udstillinger, plancher, iagttagelser og praksisfortællinger.

Analyse/vurdering: Ved vores maleprojekt  kunne vi se, at børnene fik en bedre forståelse af forskellige materialer. Dette kan også gøre sig gældende i andre projekter og aktiviteter, hvor det er en anden forståelse af et kulturelt projekt. Vi oplever, at ved vores “mad-fra-andre-lande-uge” lærer børnene flere kulturer at kende, end den kultur hvor de selv kommer fra. At vi år efter år laver de samme kulturelle projekter og aktiviteter gør, at børnene kan genkende dem, og vi oplever at børnene spørger ind til dem og at de kan huske traditionerne fra år til år.

Opfølgning: Vi kan se at vores praksis understøtter målet, derfor vil vi blive ved med at lave så mange projekter som vi gør.

 

5.læreplanstema:

Natur og naturfænomener

0-2 år:

Mål: Vi vil give børnene en fornemmelse af naturen over hele året.

Metoder og aktiviteter: Vi bruger meget af vores tid ude. I al slags vejr er vi ude, enten på vores egen legeplads, andre legepladser eller vi går tur i området. Om vinteren leger vi i sne, kælker og bygger snemænd, om sommeren leger vi med vand og afholder blomsterdag, hvor alle børn er med til at plante blomster. Om efteråret har vi efterårsprojekt, hvor vi blandt andet et ude i naturen og finde visne blade, kogler mm., som vi efterfølgende tager med hjem, snakker om det og pynter stuen op med det. Fælles for alle årstider er, at vi bruger naturen som en god anledning til gode snakke med børnene om, hvad den kan bruges til og hvad man skal passe på osv.

Tegn: Når børnene oplever for eksempel vådt sand mellem fingrene, følelse af græsset når man ligger på det, koldt sne og våde vandpytter, så har vi været med til at give dem en fornemmlese af, hvad naturen er.

Dokumentation: Den dokumentation vi bruger i dette tilfælde er billeder og videooptagelser, samt praksisfortællinger og iagttagelser.

Analyse/vurdering: Vi synes det er en rigtig god idé at være så meget ude som vi er. Vi kan se på børnene, at de også nyder at komme udenfor, nogle dage mere end andre, og de får en masse erfaringer og oplevelser af at være ude. At vi har specifikke projekter gør, at vi som voksne hele tiden bliver udfordret i at evaluere på de ting vi laver udenfor, så det ikke “kun” er legeplads med fri leg.

Opfølgning: Vi kan se at vores praksis er i overensstemmelse med vores mål, så vi vil fortsætte med at lave de samme ting som er succésoplevelser.

 

3-6 år:

Mål: Vi vil give børnene et kendskab til naturen således at børnene lærer at respektere og tage vare på naturen.

Metoder og aktiviteter: Vi inddrager naturen i vores arbejde ved at gå ture i naturen/skoven og bruger naturens materialer til at pynte og dekorere stuerne med. Vi er ude hver dag, hvor vi enten er på vores egen legeplads eller også er vi på tur, som for eksempel kan være Brøndbyskoven, Spejderhytten eller andre legepladser i nærområdet. Vi lærer børnene om årstiderne ved at snakke med dem om den rette påklædning, om kulde og varme og ved at vi har en kalender på hver stue, hvor børnene kan følge med i årets gang. Om vinteren boltrer vi os i sneen, om sommeren leger vi vandkamp og har blomsterdag, hvor alle børn er med til at plante blomster. Vi gør meget ud af udeliv.

Tegn: Vi oplever, at børnene søger naturen og de viser interesse og spørger ind til naturen, hvilket vil sige at være et rigtig godt tegn på, at vi har været med til at give dem et kendskab til netop naturen.

Dokumentation: Dokumentationsmetoden er i dette tilfælde billeder, iagttagelser oog praksisfortællinger.

Analyse/vurdering: Vi kan se at børnene er ved at få et kendskab til naturen og at de nyder at være sammen om de fælles projekter og aktiviteter vi laver sammen med dem i naturen.

Opfølgning: Vi vil gerne lave flere naturprojekter og udvide rammerne for børnenes muligheder for at bruge naturen, for eksempel insektglas.

 

6. læreplanstema

Krop og bevægelse

 

0-2 år:

Mål: Vi vil lære børnene at kende deres kroppe, for eksempel hvor sidder næsen, øjnene eller hvor mange arme har man osv. Ud over det vil vi hjælpe børnene med at blive motorisk stærke.

Metoder og aktiviteter: I vinterhalvåret har vi rytmik i huset én gang om ugen, hvor vi leger lege og synger sange, som ofte omhandler kroppen og dét at bruge den. Børnene skal for eksempel kravle gennem ringe, balancere risposer på foden osv., ting som er med til at øge deres kropsbevidsthed. Ud over dét går vi i gymnastiksalen én gang om ugen, hvor børnene kan tumle rundt på store madrasser, slå kolbøtter eller gå på forhindringsbaner. Ved samlinger synger vi sange om krop og ansigt, så børnene på den måde både mærker på for eksempel sin egen næse, samtidig med de kan se de andre børn også peger på deres næser. Vi træner meget i selvhjulpenhed når børnene skal have tøj på og af, vi støtter og hjælper i et omfang så børnene også selv bliver udfordret og opfordret til at prøve selv.

Tegn: Når vi kan se at børnene kender deres kroppe (som for eksempel at de tørrer sig om munden                   når vi siger, at de skal tørre sig om munden), så har vi nået vores mål med, at de har lært om deres krop. Når børnene efter opmuntring og opfordring pludselig kan og tør noget ude på legepladsen, som de ikke har kunnet før, så er det skønt at se, at der er sket en udvikling, velvidende om, at vi har været med til det.

Dokumentation: Billeder, videooptagelser, iagttagelse og fortælling.

Analyse/vurdering:  Når vi har rytmik, er i gymnastiksalen eller laver andre motorikaktiviteter kan vi se på børnene, at de nyder det i fulde drag og er meget begejstrede. Vi er opmærksomme på, at vi inddeler børnene i mindre grupper, så de får så meget ud af det so muligt. Nogle gange er det sammen med jævnaldrende, andre gange er det blandet så man også kan lære af hinanden.

Opfølgning: Aktiviteterne inden for dette læreplanstema er en stor del af vores Børnehus, og da vi kan se at det vi gør i dén grad hænger sammen med hvilke mål vi har, bliver vi ved med at gøre som vi gør, selvfølgelig med plads til forbedringer.

 

3-6 år

Mål: Vi ønsker at børnene skal lære deres egen krop at kende.

Metoder og aktiviteter: Vi bruger kroppen hver dag, om det er på legepladsen, i puderummet eller andre steder, så bliver kroppen brugt. I vinterhalvåret går vi i gymnastiksalen én gang om ugen, hvor børnene får lov at prøve kræfter med forhindringsbaner, svingture i reb, koldbøtter og tumlen på madrasser og meget mere. Vi har drenge- og pigespas, som er en aktivitet for udvalgte piger og drenge (på skift), hvor en mindre gruppe af børn bliver udfordret på deres egne grænser. Vi har også et sanserum, hvor en mindre gruppe af børn kommer ind, og får en god oplevelse for alle sanserne. De skal for eksempel stikke fødderne ned i forskellige materialer, de får massage samtidig med der er en dejlig duft i rummet af duft lys (se bilag med beskrivelse af sanseprojektet). Vi går op i, at børnene lærer om deres krop, både ved at bruge den, men også ved at snakke om kroppen, for eksempel ved samlinger.

Tegn: Vi kan se, at vores mål er nået, når børnene har udviklet sig motorisk, og når de har kendskab til hvad der er på kroppen.

Dokumentation: Her bruger vi fotodokumentation, videooptagelser og ikke mindst en masse praksisfortællinger.

Analyse/vurdering: Inden for dette læreplanstema ligger rigtig mange af vores aktiviteter, og grunde til vi har så mange er fordi, vi kan se at det er noget børnene synes er sjovt og lærerigt. Når børnene er begejstrede er aktiviteten en succes, og så får man lyst til at gøre det igen.

Opfølgning:  Vi vil gentage vores projekter, samtidig med, at der er hele tiden skal være plads til forbedringer og fornyelse, hvilket vi evaluerer os frem til på afdelings- og personalemøder.

  1. Børnemiljø.

 

De fysiske, psykiske og æstetiske rammer i en daginstitution udgiver tilsammen børnemiljøet. Vi er bevidste om børnemiljøet i vores institution, og vores mål for vores børnemiljø er, at vi ønsker at skabe et miljø som genererer optimale muligheder for trivsel, udvikling og læring.

 

For os handler børnemiljøet om trivsel og tryghed. Tryghed i den verden, som er i konstant forandring, om det er nye legerelationer, nye voksne eller andre forandringer, som børnene oplever. Vi mener alle børn har ret til at være en del af et fællesskab samtidig med at de fysiske rammer skal bidrage hertil. Vi er bevidste om, at vi som voksne skal være synlige og nærværende, og børnene skal delagtiggøres og være medbestemmende til vores alles hverdag.

 

Vi har på vores personalelørdag i maj 2015 har dette emne på som fokusområde, og der blev sat godt gang i snakken og diskussionerne, om hvordan vi skaber det bedste børnemiljø for ”vores” børn. Ovenstående er, hvad vi mener et godt børnemiljø er, og vi sikrer at vi er i konstant udvikling omkring dette, ved at have punktet oppe på vores stuemøder, afdelingsmøder og personalemøder.

 

Men hvordan skaber vi så disse rammer?

Inden for det æstetiske børnemiljø så gør vi rigtig mange gode ting sammen med børnene. Vi bruger meget tid på at udstille og hænge tegninger, kunst med mere op på væggene, ligesom vi også afholder sanseprojekter for børnene. Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan man oplever vores institution gennem sanserne, så det er fokus på både kunst og farver såvel som lugte og rengøring.

Når vi snakker om det fysiske børnemljø, så arbejder vi rigtig meget i små grupper. Vi organiserer os således, at børnene bliver delt op, nogen gange i alder andre gange stuevis, og så sker der aktiviteter på denne måde. De fysiske rammer skal selvfølgelig følge med på denne måde at arbejde på, og vi synes de er mulighed for at arbejde på denne måde.

Vores legeplads er en stor legeplads, hvor vuggestuebørn og børnehavebørn kan rende over og lege med hinanden. Vi har sandkasser, legestativer, buskads og vegetation som gør, at der er små ”hemmelige” steder, hvor børnene kan være alene uden de voksne ser det (tror de;)).

Med det psykiske børnemiljø kommer tryghed. Vi skal skabe tryghed for børnene, og det gør vi ved at sikre, at alle er en del af et fællesskab. Der er ”stue-fællesskab”, men der er mange andre fællesskaber også. Det er dem som er vores opgave som pædagogisk personale at opdage og sørge for at alle er med. Og det gør vi. Vi gør et kæmpe stort inklusionsarbejde (læs inklusionsafsnittet), som sikrer at der er plads til forskelligheder.

Medbestemmelse er også et af nøgleordene i denne kategori, medbestemmelse for børnene over, hvad de vil i institutionen. Samtidig med, at vi er bevidste om vores ansvar omkring læring og udvikling, så mener vi at børnene skal være med til at bestemme hvad vi skal lave. Det kan man for eksempelvis gøre ved at holde børnemøder, hvor man for eksempel gav børnene nogle valgmuligheder om, hvor de gerne ville hen på tur. På demokratisk vis afholdes der afstemning, og på den måde er børnene med i hverdagens beslutninger. Det er klart, at det skal gøres anderledes med børnehavebørn end med vuggestuebørn, men i bund og grund handler det om at følge børnene og ”gribe” dem hvor de er.

 

 

Hvordan finder vi så ud af, hvordan børnemiljøet rent faktisk er hos os? Udover systematisk at lave observationer, iagttagelser og praksisfortællinger, som vi gennem vores inklusionspædagog kommer igennem på stue-, afdelings og personalemøder, så bruger vi DCUMs Børnetermometer, som er blevet lanceret i januar 2014. Se www.dcum.dk.

 

Her er børnene blevet delt op i alder, således at man skal lave BMV (børnemiljøvurdering) på henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn.

 

For børnehavebørnenes vedkommende er der udviklet et spørgeskema, hvor de via smileys skal svare på en masse spørgsmål om for eksempel deres venskaber, deres forhold til de voksne, børnehavens fysiske omgivelser osv. Denne test har vi lavet på vores børnehavebørn og den viser at vores børnemiljø er godt.

 

Sammen med Hvidovre Kommune arbejder vi stadig med at udvikle det helt rigtige redskab til at lave BMV på vuggestuebørn. Det kan godt være en udfordring, da børnene er så små, at det hurtigt vil være voksne fortolkninger, der vil komme til udtryk. Vi har tænkt os at bruge DCUMs børnetermometer til dette også, da vi mener det er den bedste metode.

 

Vi ønsker selvfølgelig at vores BMV skal være fyldestgørende, tilfredsstillende og virkelighedstro, derfor arbejder vi kontinuerligt og meget bevidst omkring dette, og gennem vores inklusionspædagog får vi indsamlet dokumentation således, at vi får dokumenteret, at vores mål omkring børnemiljø er nået.

 

Dette punkt vil blive opdateret løbende, så vi hele tiden har BMV i fokus og er i konstant udvikling.

 

  1. Overgange i børns liv.

 

I dette afsnit vil vi beskrive, hvad vi gør for at gøre overgangene i barnets liv så lette og blide som mulige. Vi skelner mellem 3 forskellige overgange:

 

-          Når barnet starter i institutionen, fra enten dagpleje, en anden institution eller hjemmefra

-          Når barnet rykker fra vores vuggestue og i børnehave

-          Når barnet skal i skole og skal starte på fritidshjem.

Når vi får besked om, at et nyt barn skal starte i vores institution sørger vi for, så hurtigt som overhovedet muligt, at placere barnet på en stue, således, at når forældrene kontakter os for at komme på besøg, så ved vi med det samme, hvilken stue barnet skal ind og gå på. PÅ denne måde starter vores indkøring allerede ved første besøg, hvor en pædagog fra stuen viser forældrene rundt i huset, fortæller om vores praksis og hverdag og i det hele taget tager en god snak med de kommende forældre. Når barnet er startet laver vi en indkøringsplan, som tager udgangspunkt i hvor lang tid forældrene har til at køre barnet ind. Vi vurderer selvfølgelig individuelt hvad og hvor meget tid barnet har brug for, men som en god tommelfingerregel siger vi, at et vuggestuebarn har brug for minimum én uge til indkøring, børnehavebørn kan godt bruge lidt mindre. Indkøringen kommer selvfølgelig til at foregå i tæt dialog og samarbejde med forældrene og personalet på stuen. Vi har 1-2 gange om året en forældretemaaften som omhandler henholdsvis ”Hverdagen i vuggestuen” og ”Hverdagen i børnehaven”, hvor nye (og gamle) forældre kan få meget ud af at komme og få indblik i deres barns dagligdag og svar på en masse spørgsmål.

Når barnet er 2,5 til 3 år er det ved at været tid til at rykke over på vores Spilopstue, som er en børnehavestue med børn fra ca. 2,5 til 3,5 år. I månederne inden barnet rykker, gør vuggestuen meget ud af, at barnet kommer på besøg på stuen, barnet kommer med Spilopstuen på ture og spiser også frokost dernede. Når tiden så kommer, hvor barnet skal starte på Spilopstuen, er det kendte voksne og børn, som byder velkommen. Vores Spilopstue befinder sig også i samme hus som vores to vuggestuegrupper.

På Spilopstuen lærer man, hvordan det er at gå i børnehave, og på denne stue er der stadig mulighed for at sove til middag, hvis barnet skulle have brug for det. Spilopperne leger rigtig meget sammen med de andre børnehavebørn fra vores tre andre børnehavestuer, både på legepladsen og indenfor i børnehaven. På denne måde får spilopbørnene et godt kendskab til børnehaven og de voksne derfra, så når tiden kommer hvor de skal over og gå i børnehaven, kender de det hele på forhånd, overgangen bliver nærmest ”ikke-eksisterende”.

Den sidste overgang som vi som daginstitutionspersonale er involveret i, er når børnene skal i skole og på SFO. I januar måned starter vi vores skolegruppe op, som består af de kommende skolebørn og tre pædagoger, én fra hver børnehavestue. Skolegruppen går 3 formiddage om ugen over på Rosenhøj Fritidshjem, som er beliggende lige ved siden af børnehaven, hvor vi låner et lokale. Her ”leger” vi skole og børnene får en mappe med forskellige sjove opgaver, som de sammen med de voksne løser. Skolegruppen tager også på ture sammen, så vi på den måde er med til at danne og forstærke relationer hos de kommende klassekammerater.

Ud over dette arbejde med overgange holder vi 2 gange om året forældretemaaftener med emnerne ”Overgang fra vuggestue til børnehave” og ”Overgang fra børnehave til skole/SFO” som handler om hvad vi gør for at gøre vuggestuebørnene børnehaveparate og børnehavebørnene skoleklar og fortæller om, hvad forældrene kan gøre for at støtte op omkring det.

Hvidovre Kommune har udarbejdet en pjece: ”Sammenhænge i børn og unges liv – et fælles ansvar”, som man kan finde på Hvidovre Kommunes hjemmeside.

 

  1. Digital dannelse.

 

I vores institution har hver stue samt køkkenet en Ipad, som bliver brugt af både voksne og børn. Børnene bruger den i form af forskellige alderssvarende spil og apps, som udfordrer og stimulerer børnene hvor de er. Vores vision er, at Ipaden skal være et stykke ”legetøj” på lige fod med for eksempel perler, puslespil, lego og lignende, som man som barn kan benytte sig af, og dermed opnå udvikling og social interaktion. Vi er meget opmærksomme på, at Ipaden ikke blot bliver en ”barnepige”, og at børnene blot sidder med den alene og passivt spiller. Vi ønsker at bruge Ipaden som et pædagogisk redskab til de udfordringer man kan komme ud for i denne pædagogiske verden. For eksempel har det været børnene selv der har sørget for at lave lister, hvor man kan skrive sig op, hvis man gerne vil lege med Ipaden. Her hjælper de store de små med at få skrevet sig på, hvilket giver rigtig meget social kompetence for både det lille barn såvel som det store.

 

Ud over børnenes brug, så bruger personalet det i høj grad til dokumentation i form af billeder og videoer. Det kan være hvis et lille vuggestuebarn har svært ved at blive afleveret om morgenen, så ved vi af erfaring, at det som oftest handler om at få sagt farvel til mor eller far, og et minut efter er barnet glad igen. Vi har oplevet at det i sådan en situation giver forældrene tryghed, at vi kan vise dem en video af deres barn i tiden lige efter de er gået, hvor de kan se, at barnet er faldet til ro igen og leger glad. Vi bruger også billeder og videoer til de forskellige forældre tema aftener som vi holder i løbet ad året, og feedbacken fra forældrene er, at de er så glade for at se disse videoer med deres børn, da det jo om noget viser dem deres dagligdag hos os.

 

Ydermere har hver stue deres egen blog, som de går ind og skriver på og uploader billeder på. Dette er ikke en erstatning for den tavle, som hænger ved alle stuedøre, og hvor der også står om dagens aktiviteter, det er mere et sted hvor forældrene kan gå ind og se en masse billeder, læse beskeder med mere. Man skal som forældre tilmelde sig ”sin” stues blog, og så får man en mail når der er nyt på bloggen.

 

Vi har en IT-vejleder, som har den rolle, at det er hende man som kollega kan komme til, hvis man har pædagogiske spørgsmål, dilemmaer eller udfordringer, hvor IT teknologiens muligheder kan være en del af en løsning.

 

Se bilag om ”På vej mod digital dannelse” – fra Hvidovre Kommune

 

 

  1. Inklusion.

 

Hvidovre Kommune har udviklet en folder om Inklusion, som kan findes i denne læreplan som bilag.

I denne står der:

-          At alle i fællesskabet oplever at have et medansvar for at inkludere, respektere og værdsætte hvert enkelt menneske med dets livsvilkår og historie.

-          At det forventes, at de enkelte børn og unge hjælpes, og samtidig selv hjælper til ved at deltage i, og være med til at forme fællesskabet.

-          At de professionelle har fokus på at etablere udviklende og differentierede fællesskaber, hvor hver enkelt barn trives og udvikles fagligt, personligt og socialt.

For at fortælle om, hvordan vi lever op til dette, vil vi beskrive, hvordan vi arbejder med inklusion i hverdagen.

 

Vi har arbejdet med inklusion i vores Børnehus i knap tre år. Vi har en inklusionspædagog ansat fast i huset på 34 timer, som alle stuer kan gøre brug af. Vores inklusionspædagog har i sit skema indlagt, at hun er på en stue i en uge ad gangen. Det vil sige, at hun på seks uger, kommer rundt og er på vores seks forskellige stuer. På denne måde kender hun til alle børn, og ved hvor vi skal være ekstra opmærksomme og hvor vi skal udføre en særlig pædagogisk indsats. Ud over dette er hun også dén der laver alt skrivearbejdet, og sammen med ledelsen er tovholder, når der skal kommunikeres med forskellige eksterne samarbejdspartnere, for eksempel Hvidovre Kommune, psykologen, familierådgiveren osv.

 

Der er et rigtig godt samarbejde mellem personale og inklusionspædagog. Det er vigtigt at sige, at når vores inklusionspædagog kommer ind på en stue, så bliver hun med det samme en del af stuen, således at hun ikke får den ”gamle” støttepædagogfunktion, hvor det kun er hende der skal lave et pædagogisk stykke arbejde med børnene med særlige behov. Hun er på stuen som støtte og vejledning til det øvrige personale på stuen, således, at de pædagogiske tiltag som bliver lavet fortsætter, også når inklusionspædagogen ikke er der.

 

På denne måde får personalerne støtte til at udføre et rigtig godt stykke pædagogisk arbejde, da vores inklusionspædagog er med til at videns-dele mellem stuerne, så man således kan drage nytte af hinanden og udveksle erfaringer.

 

Vi er meget opmærksomme på, ikke at lave de samme ”enkeltmandspræstationer” på hver stue, forstået på den måde, at hvis der er flere børn i huset med de samme udfordringer, det kunne for eksempel være sproget, så via inklusionspædagogen samler vi de børn, og laver på den måde en særlig målrettet indsats. På den måde drager vi nytte af hinandens erfaringer, og børnene kan få en oplevelse af, at andre børn kan have de samme udfordringer som dem.

 

I takt med at vi har mere og mere fokus på forældreinddragelse, har vi en masse forskellige forældreaftener om året, med hver deres tema. Og inklusion er ingen undtagelse. 1-2 gange om året (2 hvis vi føler der er et behov for det) fortæller vi forældrene om, hvordan vi arbejder med inklusion. Vi kan også tage forskellige emner op, som hører ind under inklusion og dens mangfoldige verden.

 

  1. Evaluering af læreplanen.

 

Vi har brugt mange timer af vores personalemøder på at diskutere forskellige pædagogiske emner, dilemmaer og daglige udfordringer, både i grupper og i plenum. Alle disse timer sammen har givet læreplanen en god og solid grobund for også fremadrettet at være en læreplan, som er gennemarbejdet og i dén grad afspejler vores hver dag, og hvad vi står for i institutionen.

 

Fremadrettet er det vigtigt for os, at læreplanen konstant er en opdateret beskrivelse af, hvad der sker og foregår i vores institution, så når der sker nye tiltag, som er kommet for at blive og bliver en integreret del af vores institution, er det vores intention, at det skal beskrives i læreplanen.

 

Vi vil bruge stuemøder og afdelingsmøder, og i særdeleshed personalemøder, til at snakke om, om vi har udviklet os i en retning, som skal beskrives i læreplanen.

 

Forældrebestyrelsen bliver præsenteret for læreplanen, og vi vil på bestyrelsesmøder have punktet på dagsordenen, således at bestyrelsesmedlemmerne har mulighed for at give deres mening til kende, og ikke mindst fortælle, om de, som forældre i institutionen ser, at der er en sammenhæng mellem dét, der står i læreplanen, og det de oplever, der foregår i institutionen.

 

I arbejdet med læreplanen har vi endnu en gang erfaret vigtigheden af at diskutere, debattere og snakke om vores pædagogiske praksis. Det klassiske spørgsmål som ”hvorfor gør vi som vi gør?” er en ultimativ faktor, når det kommer til pædagogisk udvikling. Målsætning, metodevalg, dokumentation og evaluering af egen praksis er i dén grad med til at holde os ”ved ilden” og gør, at vores praksis, og dermed også vores læreplan, bliver et tydeligt billede af, at i Børnehuset Rosenhøj arbejder vi på et højt fagligt niveau med yderst motiverede medarbejdere.

Intranet

Login

Lost your password?