Læreplan

Vores læreplan:

Læreplan 2021

Se den nye styrket læreplan, klik her:

Den styrkede pædagogiske læreplan – rammer og indhold | emu danmarks læringsportal

Covid-19 har udfordret vores kultur, da vi ikke har kunne være sammen som vi plejer, og vi har skulle justere, og tilpasse, så vi har kunne komme så tæt på en normal hverdag, med de rutiner der ligger i denne, men samtidig sikre at vi lever op til de hygiejniske retningslinjer, der er meget styrende for vores hverdag. Vores læreplan skal derfor læses i det lys, og vi håber at vi snarest kan fjerne de forbehold som der har ligget i at landet blev ramt af en pandemi. Vores læreplan er selvfølgelig udfordret pga. Covid, men vi har valgt at give det et overordnet afsnit her, og håber så at I læser læreplanen i det lys at alt ikke er en til en pga. ydre omstændighed.

Vores mål med læreplanen:

Vores mål for vores kommende læreplan er at alle ansatte kender denne og  vores værdier og efterlever dem.

Vores værdier er:

Nysgerrig

Mod

Åbenhed

Klar kommunikation

Positivitet

Anerkendelse

Helhed

Respekt

og fællesskab

Vi skal som personale sætte ord på, hvorfor vi gør, som vi gør. Vi ønsker at vi alle i huset skal være nysgerrige og have interesse i hinandens arbejde. Vi ved at det kræver mod af den enkelte at komme og kommentere på en kollega, men vi arbejder på, at vi alle bliver mere modige og tænker det at nogle kommer og stiller spørgsmål, er en hjælp og ikke kritik. Vi vil meget gerne arbejde ud fra vores værdier, og vil meget gerne undgå, at alt bliver styret af regler. Selvfølgelig er der regler og love, som skal overholdes, men når det kommer til hvorfor vi gør som vi gør, så er det meget bedre at møde personale, som selv har taget stilling og ved hvorfor de gør som de gør. Dette kan give nogle gode faglige diskussioner, og kan hjælpe os alle sammen, da vi kan berige hinanden med nye perspektiver. Vi læser den nye styrket læreplan i dette lys og tænker at refleksionen og evalueringen af vores praksis er det, der gør at vi løbende kan forbedre denne. Vi har i 2020 have seks personer på uddannelse til faglige fyrtårne, og vi har allerede nu, startet på at gennemgå den nye styrkede læreplan og selvevaluering af denne på vores p-møder.

I dagligdagen arbejder vi med at være nysgerrige, Vi kommer ikke med svar når børnene spørger om noget, men prøver sammen med børnene at finde svar. F.eks. hvis et barn spørger om hvor mange ben en edderkop har, så prøver vi at finde en edderkop og tælle benene, eller bruge vores IPad og så google edderkop. Barnet har vist interesse, og vi benytter denne til at blive klogere sammen. Vi arbejder på at hjælpe børnene til at kunne mærke deres følelser og kunne sætte ord på f.eks  glæde eller utryghed, vrede, eller tristhed. Vi går ind i hvad der ligger forud, og prøver at skabe rammerne for at kunne komme tilbage i legen, eller hvad barnet ellers var i gang med. Det er vigtigt for os alle at vi føler os anerkendte og set. Vi vil komme ind over dette igennem denne læreplan.

Når vi skriver klar kommunikation, så er dette en næsten umulig opgave. Vi er forskellige, og forstår ting forskelligt. Vi er derfor afhængige af at vi i vores kommunikation, er anerkendende, og undrende. Vi skal være modige, og vi skal arbejde på at komme ind til kernen i hvad det handler om når der er misforståelser eller andet der udfordrer kommunikationen. Når vi laver fejl i vores kommunikation, så skal vi som det mest naturlige beklage, og ikke mindst få rettet til så vi ikke laver den samme fejl gang efter gang. Dette kræver at vi er vedholdende og som udgangspunkt er positive, da vi kun kan lykkes, hvis vi selv tror på det. Vi er afhængige af hinanden og skal hjælpe hinanden, så vi alle har mulighed for at se helheden, og kan bidrage til denne. Dette giver en god fællesskabsfølelse, og jo bedre kendskab vi har til hinanden jo mere respekt har vi for hinanden.

Lidt om os:

Vi har her på hjemmesiden lavet et leksikon hvor I kan få oplysninger om vores hverdag og daglige rutiner. I kan med fordel bruge dette til opslag, eller læse det i sin helhed.

Vores arbejde med læreplanen:

Vi har i 2019 besluttet at vi gerne vil være en institution med fokus på  natur, udeliv og science. Vi vil ud fra dette perspektiv arbejde med de 6 læreplanstemaer.

Dette betyder ikke at vi er ude altid, og at vi ikke vil bruge vores inde arealer. Vi vil bruge det hele, og det at mange er ude, giver os gode muligheder for, at få mindre grupper ind på skift og lave projekter.

Hver dag sker der læring i børnehuset fra det øjeblik at børnene møder ind og til at de går hjem igen.

I vores arbejde med læreplanen, har vi meget fokus på hverdagen, og den struktur, som vi arbejder efter. I den nye læreplan er dette beskrevet som de blå blade i læreplansblomsten. Vi arbejder løbende med at optimere vores arealer ude og inde så de lægger op til fordybelse, udfordringer, og stimulere fantasien. der skal tænkes i at giver gode muligheder for at kunne igangsætte en leg, uden at blive afbrudt hele tiden. dvs. lave rum i rummene, med tydelige grænser. Inde kan det være et biltæppe, det kan være at bordene deler rummet op i tre arealer, osv.

Disse dage er dem der er flest af og de tager udgangspunkt i vores hverdage, hvor vi er hjemme i børnehuset, eller på små ture rundt i vores lokalområde. Her arbejder vi hele tiden med at have fokus på:

Børnefællesskaber:

Når børnene starter i vuggestuen, så er det vigtigste for os at skabe sikkerhed og tryghed for børnene. Vi er derfor opdelt på stuer med faste voksne. Jo længere tid børnene har været her jo mere begynder vi at udfordre dem. Vi har inddelt dem, så de i hverdagen er sammen med helt små og så op til 2 år og 10 måneder i vuggestuen og i børnehaven fra 2 år og ti måneder op til skolestart hvor barnet er ca 6 år. Vi laver løbende aktiviteter på tværs af stuerne, så de også får relationer til de andre børn på de andre stuer. Jo ældre børnene bliver, jo vigtigere er disse aktiviteter.

Pædagogiske læringsmiljøer:

Vi er i vores arbejde alle primære pædagoger for nogle børn, men vil samtidig være ansvarlige for aktiviteter med andre børn så børnene bliver præsenteret for alle vores personale. Da vi som personale er meget forskellige, så kan vi også bidrage med forskellige ting. Det er vigtigt at vi er motiveret for de aktiviteter vi sætter i gang, og vi er meget beviste om at støtte hinanden, så vi kommer rundt om det hele.

F.eks. har vi en medarbejder der arbejder med science kasser, hvor børn lærer om jord, vand, krible krable osv. For at alle børn kan komme igennem et forløb, så er der andre der har andre opgaver i gang med de andre børn og så fremdeles.

Forældresamarbejde:

Forældresamarbejde er meget vigtigt for os, for skal vi lykkes i vores arbejde, så skal vi arbejde sammen med jer. Vi vil gøre alt hvad vi kan for at komme til jer, hvis vi har bekymringer, så I er de første der ved besked. Det er jer, der sidder med nøglen til mulige årsager, og når vi har arbejdet sammen, og har fundet løsninger på tingene, så har vi opnået noget meget stort, både som forældre og medarbejdere. vi taler ikke om hinanden, men med hinanden. Er der bekymringer eller ting der undrer os, så skal I som forældrene være de første til at høre det, og vores forventninger til jer forældrene er de samme. Der er ikke meget tid i hverdagen, men der skal altid være tid til beskeder, og kan vi mærke at der er brug for en samtale, så finder vi tid til den. Vi har i dag meget mere skriftlig kommunikation, end vi har haft nogle sinde. I dag sker denne kommunikation over Aula og så er der altid mulighed for en snak over telefonen. Vi vil gøre vores bedste for at sikre børnenes trivsel, og det kan vi kun gøre ved at have tillid til hinanden og arbejde sammen. Det er vores opgave at tage initiativ til dette og sikre at det sker. Vores forældre har flertal i vores bestyrelse. Her er der mulighed for at være med til at udarbejde og sætte præg på vores børnehus. Alle forældre kan komme med ønsker til bestyrelsen, og hver år på vores forældremøde laver bestyrelsen en gennemgang af tiltag, og vi har så afsat en time hvor vi laver workshop, så de kan spørge ind, og tilkendegive meninger, som så kan komme med i det videre arbejde. P.t har vi haft vores strategi, som I kan læse her:

”Minus minusdage og plus Plusdage” ”Gør en god hverdag bedre”

Strategi for Børnehuset Rosenhøj 2030

Vi ved at en tidlig indsats kan gøre en kæmpe forskel for barnet og kan bidrage til bedre livsvilkår for barnet resten af dets liv.

Kravene til vores område kommer mange gange udefra, og vi prøver som område at navigere i den foranderlige verden, og leve op til de krav og forventninger, som der er.

Vores mål med vores 2030-strategi er at komme med vores bud på, hvordan vi løser de opgaver der er, uden at personalet går ned med stress og sygefraværet stiger – gøre en god hverdag bedre. Vi har opsat følgende mål:

  • Vi har ressourcerne og kompetencerne til selv at løse opgaverne. Vi behøver ikke nogen til at udvikle færdige koncepter for os, som vi bare skal implementere, men vi lader os gerne inspirere af andre. Ejerskab og indflydelse på tilrettelæggelsen og udførslen af vores arbejde er motivationsfaktorer, som gør at vi løftes. Hvis disse ikke er til stede, kan dagen let blive lang og indholdsløs. Vi skal forvente af hinanden, at vi løbende reflektere over hvad vi gør? Hvorfor vi gør det? Og hvad det bidrager med hos børnene?
  • Vi har brug for inspiration udefra, men den skal omsættes og gøres til vores egen.
  • Vi skal minimere vores oplevelser af krydspres. Vi vil gerne det hele, men hvis det gør, at vi altid er slaver af tiden, er det så en for høj pris at betale? Kan vi få ”less is more” til at blive en del af vores måde at tænke på? Er tid det nye sort? Tid til fordybelse, tid til at være til stede i nuet? Kan vi tænke i at give hinanden mere tid? Kan jeg vente med at give en besked, fordi den pædagog jeg skal have i tale, er dybt optaget af en aktivitet med børnene? Kan medarbejderne skrive en huskeseddel med beskeder til ledelsen, så denne ikke har gang i flere opgaver på samme tid? Respekt for hinanden og hinandens arbejde skal være et bærende princip for en bedre hverdag.
  • Kan vi tilrettelægge vores tid så vi oplever at få mere tid? Når vi er rigtig presset, så flygter vi udenfor, det er her der er højt til loftet, det er her, vi kan holde ud at være mange sammen, og det er her, der er rum til fordybelse, men også mulighed for store armbevægelser. Når vi har disse fantastiske rammer, hvorfor bruger vi dem så ikke hver dag fra morgen til aften? Nogle kan være på tur, nogle kan være inde og lave kreative ting og rigtig mange kan være ude. Forskning viser, at det er sundt. Det giver robusthed, færre sygedage, og det er fantastisk for krop og sjæl.
  • Vi vil have en høj faglighed. Vores mål er at løfte kompetenceniveauet i institutionen – flere uddannede pædagoger (Vi er i dag 60/40) Halvdelen af vores medhjælpere har fået en PAU uddannelse, og alle der ikke er faglærte har kurser, så de er klædt på til at arbejde med børn. Vi vil løbende tilbyde vores pædagogmedhjælpere en uddannelsesplan, så vi over en årrække når vores mål. Vi har ansat studerende, da vi ser en værdi i at bidrage til at uddanne kommende generationer. Vi har her en stor rekrutteringsmulighed, som vi allerede i dag gør stor brug af.
  • Vi vil hinanden og er nysgerrige. Det, at vi er forskellige, er en værdi, der kan åbne os op for nye perspektiver. Vi behøver ikke at være enige, men vi må forvente af hinanden, at vi fagligt kan sætte ord på vores handlinger. Vi skal gøre, hvad vi kan for at arbejde ud fra fælles værdier, men vi må acceptere at der er nogle arbejdsmæssige regler, som vi selvfølgelig skal overholde.
  • Vi har en bestyrelse, hvor forældrene har flertallet og herved har direkte indflydelse på at rammesætte vores arbejde, det er derfor vigtigt, at bestyrelsen er en positiv og konstruktiv medspiller, som samtidig sikrer, at der fortsat arbejdes strategisk og fremadrettet på at sikre institutionens rammer og fremdrift. Det er endvidere vigtigt, at bestyrelsen er i god dialog med ledelse og medarbejdere og arbejder for åbenhed og samarbejde om at være en god og tryg institution og arbejdsplads for børn, forældre og personale.
  • Historisk har vi arbejdet i stuer. Vi er gået fra stuer til teams, men vil prøve at fastholde de gode ting der er i en stue. F.eks. børnene skal ved start forholde sig til færre voksne og børn. Vi er meget bevidste om, at vi er meget bedre rustede ved at være i teams, da vi her kan dele os ud på aktiviteter. I et team er vi typisk 6 voksne til op til 40 børn. Her kan vi lave tre aktiviteter, hvor en stue typisk var 3 til 20 børn og det var derfor svært at dele sig. Vi skal løbende arbejde for at sikre at børnene har gode læringsrum. Forskning viser, at det er godt at arbejde i mindre enheder. Vi har fået inddraget to depotrum og to personalestuer til børnerum. Her kan vi typisk lave kreative ting, og vi kan lave sprogstimulering med en mindre gruppe børn. Vi vil over de næste år prøve at få forbedret vores udeareal, så vi kan stimulere alle børn fra 0 til 6 år.

Børn i udsatte positioner:

Børn kan i perioder være i en udsat position. Der kan ske ændringer i børnegruppen, så ens bedste ven ikke er der mere, eller der kan ske ændringer blandt de voksne, så relationerne skal bygges op på ny. Vi skal sammen med jer forældre være åbne, og skabe rum for at vi kan tale om det der er svært. Vi bliver alle ramt af sygdom, og det der værre. Vi kan også være udfordret i parforholdet, eller på arbejde. Børn er super kloge, og de er gode til at mærke stemninger og følelser. Det bedste vi kan gøre for dem, er at være ærlige og forklare overordnet hvorfor vi som forældre er triste, så børnene ikke går og tror at de har skyld eller andel i en trist stemning. En afstemning med os i børnehuset gør at vi kan hjælpe og støtte, og ved at involvere hinanden, så kan vi sammen bedre kortlægge hvordan barnet takler situationen.

Sammenhæng:

Barnet er den vigtigste aktør i sit eget liv. Jo mere barnet kan forstå og føle sig tryg i, jo bedre rammer er der for at der sker læring. Vi har her i punktform beskrevet alle i blå blade og vi tænker at summen af disse skal bidrage til at rammerne er til stede, for at barnet får de optimale betingelser. Vi er meget opmærksomme på at når barnet starter så er det vigtigste tryghed og sikkerhed. Mor og far skal være trygge, og der skal være nærværende voksne, som ser og anerkender, hvis det er svært at starte i børnehuset. Der skal være meget samspil mellem hjem og børnehuset, så vi har gode betingelser for at lave en god indkøring. Se vores leksikon, samt siden:  En god start på hjemmesiden. Vi har her beskrevet overgange fra hjem til institution, fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. Vi har ligeledes beskrevet, hvad I som forældre kan gøre og hvad vi som institution gør, for at skabe den bedste overgang.

Børnesyn:

Børnesyn. Børn skal føle sig set og hørt. de skal føle sig anerkendte. Vi skal stille krav til dem, og hjælpe dem så de får en oplevelse af at de kan selv, målet er at de vil selv. De skal have tro på egne evner, og de skal opmuntres til at være modige, og udfordre egne grænser. Et eksempel på dette er mad mod. Nej hvor er du sej, du prøvede at smage….

Vi skal skabe sammenhæng i børns liv, og de skal opleve at være centrum i deres egen fortælling. Vi skal få barnets sfære til at hænge sammen, og de skal opleve at vi og deres familie kender hinanden, og respekterer hinanden. Vi skal have øje for hinanden, og vi lægger vægt på hver dag at se barn og forældre, og møde dem med et god morgen, og efter endt dag, et tak for i dag.

Dannelse og børneperspektiv:

Hvad til det sige at være en god ven? Vi arbejder løbende med børne miljø vurdering, hvor vi kommer rundt om, hvordan barnet har det, og hvad barnet tillægger værdi. Samtalen går på et selvbillede, af hvordan barnet ser sig selv. Der er en tegning, som barnet selv laver og som der bliver talt ud fra. Der bliver talt om venner, og om hvor og hvad barnet sætter pris på og hvad barnet ikke er så glad for. Dette danner grundlag for vores refleksioner og overvejelser om, hvordan vi organiserer os og indretter os. Vi havde år tilbage børn, der var bange for at skulle på toilettet. Vi fandt ud af at det at alle var ude, gjorde at de var alene i verden og kunne få en dårlig oplevelse. Dette gjorde at vi ændrede praksis, så der altid er en gangvagt. Gangvagtens opgave er at hjælpe børnene, med praktiske ting, men ikke mindst med at give mulighed for at have en voksen, som kan se hvis der er noget galt, og så kan guide til f.eks. igen, at komme ind i legen med de andre.

leg:

Hos os er fri leg et plus ord. Fri leg ser vi som den fornemste opgave at gøre alle børn kompetente til at kunne deltage i. For at det kan ske, så skal børnene guides, og støttes. Der skal være voksenstyret aktiviteter, hvor børnene tilegner sig kompetencer, og hvor de får udviklet deres fantasi, som de så, gennem leg, kan bearbejde. Vores rolle i forbindelse med børn leg, er at skabe rammer, og muligheder, for at kunne lege. Der skal være mulighed for fordybelse, og for at kunne lege ugenert. Der skal  skabes rammer, hvor vi freder nogle, så de kan lære de kompetencer de mangler i mindre grupper, med børn på samme niveau eller på et niveau over, så de f.eks. sprogligt kan blive stimuleret i et miljø hvor der er tryghed og sikkerhed, så det går som en leg:0)

læring

Vi tænker at læringen finder sted når der er et godt samspil, og når et barn føler sig anerkendt og set, så det bliver opfordret til at turde prøve nye ting, og at det oplever ros, for det at turde udfordre sig selv. Sproget er en vigtig del af læring, men det beskriver vi senere under sprog.

Vi har beskrevet den læring der er i hverdagen, og vil nu beskrive nogle af de aktiviteter, som vi har i vores årshjul, og som vi gentager år efter år, med små justeringer, så de til en hver tid er aktuelle. Disse tager udgangspunkt i de seks læreplanstemaer, der er de røde blade i læreplansblomsten. Vores mål med at lave denne opdeling er at sikre, at vi på et år kommer igennem alle de seks læreplanstemaer. Meget sker som beskrevet i hverdagen, og i de daglige aktiviteter som vi har, men når vi laver større aktiviteter, så opnår vi at der sker nye ting, som skal forberedes, gennemføres og evalueres. Der bliver skabt forventninger, glæde, men for nogle måske også bekymringer. Kan jeg klare at synge for alle forældrene? Dette giver os mulighed for at træne, og opmuntrer, så det forhåbentlig bliver en god oplevelse.

De seks læreplanstemaer er:

Alsidig personlig udvikling:

En klog mand skrev engang, at det ikke handler om hvor klog du er men hvordan du er klog. Det er vores opgave at hjælpe børnene med at finde ud af hvad der interesserer dem og hvad de er dygtige til, og så bruge disse kompetencer til at løse udfordringer, der er svære for dem. Verden bryder ikke sammen, fordi man har fået taget et puslespil der var for svært.

Nu hjælper jeg dig, og så løser vi det sammen og næste gang så kan du måske selv. Du er god til at spille fodbold, og nu lærer du at blive god til puslespil. Rose, opmuntrer, og tror på at det lykkes. Vi er alle forskellige og heldigvis for det. Vi roser for det børnene er gode til, og opmuntre til at lære det som man endnu ikke har lært.

Social udvikling:

Vi er mange voksne og mange børn. Det giver os nogle gode betingelser for at lære børnene sociale kompetencer.  Vi skal kunne omgås hinanden, vi skal kunne acceptere hinanden, men vi behøver ikke at være bedste venner. Vi lærer af hinanden, da meget læring sker ved at vi sammen tør prøve nyt, og når de tør, så tør jeg måske også. Et eksempel på dette er mad mod. Mange forældre kommer og vil gerne have opskrifter fra vores køkkenpersonale. De fortæller at hjemme kan de ikke få børnene til at spise fisk, men her der spiser de fisk med den største glæde, en gang om ugen.

Kommunikation og sprog:

Vi havde i 2020 en aften hvor alt personale var på kursus i sprogtrappen. Sprogtrappen er et forløb udviklet til de helt små børn som er nonverbale og så op til de små børnehavebørn, som kan sætte ord sammen i sætninger.

Sprogtrappen er opdelt så den arbejder med det formelle sprog, det funktionelle sprog, legeudvikling, fælles opmærksomhed, og pegegestik, kognition, og relationer og socialt samspil. To gange om året laver vi en TOPI (Tidlig opsporing og indsats) gennemgang. Har vi bekymringer kommer vi til jer, og I er altid velkommende til at komme til os. I dagligdagen arbejder vi med at sætte ord på vores handlinger, så børnene hører mange ord. Vi arbejder meget med gentagelser, og så læser vi og synger, da vi ved at dette styrker barnet. I kan med fordel gøre det samme hjemme, og jo flere ord barnet kan forstå, jo bedre mulighed har barnet for at gå en god udvikling.

I er altid velkommende til at komme og hører om sproget, og Kenneth er vores inklusion pædagog, som gene vil vise jer det.

Krop, sanser og bevægelse:

Vi har godt af at bruge vores kroppe, og bevæge os. Desværre er der bare mange muligheder i dag, hvor man ikke behøver at bevæge sig. Vi har bevist indrettet os, og struktureret vores hverdag, så vi alle får rørt os hver dag. Vi arbejder med rim og remser, sang, musik, hver uge. Vi tager på tur, hvor vi går til f.eks. en anden legeplads. Dvs. vi får på en dag rørt os meget.

Det at være i bevægelse, gør at vi skal have mad. Vores med er lavet af vores dygtige køkkenpersonale, der går op i at lave en god ernærings-sammensætning. Børnene lærer at smage forskellige krydderier, og mange forskellige grøntsager. Fik vi fortalt at det selvfølgelig næsten alt sammen er økologisk? Maden styrker smagssanserne, og ved at få den rette mængde så er der fyldt brændstof på til at kunne klare en dag med strabadser.

Natur, udeliv og science:

Vi er kun lige startet, og vi har meget at lære, men det er godt med nogle udfordringer. Grunden til at vi har valgt at tage udgangspunkt i natur, udeliv og science kommer af at vi i personalegruppen ønskede at få en tydeligere profil. Vi oplevede at flere og flere forældre spurgte ind til profil, og når vi talte om hvad vi gerne vil være ekstra gode til, så var det her at de fleste bød ind. I 2021 har vi haft 6 medarbejdere på Grønne spire kursus.

Målet er, at de skal lære os andre op, og så skal vi alle på sigt på kursus.

Vi tager udgangspunkt i vores nærområde, og vores store legeplads. Vi har gode muligheder for at være meget ude, og lave aktiviteter. Vi laver bål ca. en gang om ugen. Vi her et legestativ der gør at børnene har mulighed

Kultur, æstetik og fællesskab:

Vi arbejder med at skabe pædagogiske læringsmiljøer, og vores tanker i 2020 var at vi skulle i gang med at være en institution med fokus på natur, udeliv og science. Vi ville indrette vores rum inden for så vi gik fra en stue struktur til en aktivitets struktur. Dette lykkes kun delvis da vi jo har haft Covid som gjorde at vi ikke kunne blande os.

Vi håber at vi fra den 1.5.2021 kan komme i gang med at skabe børnefællesskaber, hvor vi kan være sammen på tværs af stuer, huse, så vi kan have fokus på fordybelse på læring og leg, hvor vi i få timer arbejder intensivt med f.eks. natur, udeliv og science, og efterfølgende i spisesituationen kan bearbejde oplevelserne, og måske om eftermiddagen kan lave tegninger at de dyr vi har set.

Ud over de ting som vi gør hver dag, og hver uge, så arbejder vi også med et overordnet årshjul. Her har vi overordnet udvalgt 10 temaer, som vi vil have særlig fokus på og formidle.

Vi vil i vores planlægning hele tiden være en måned foran, så vi f.eks. i december holder møde i læreplan/ aktivitetsudvalget om hvad vi skal have fokus på i januar.  Når vi når januar, vil vi i starten af måneden planlægge februar, og i slutningen af måneden vil vi evaluere, hvordan vores aktiviteter gik. I slutningen af måneden vil der komme et nyhedsbrev hvor vi fortæller om den kommende periodes aktiviteter, og vi vil lægge vægt på at inddrage familien, så de er involveret og kan bidrage til barnets virkelyst og læring. Udover et nyhedsbrev vil vi også lave minimum fire eftermiddage i løbet af året, hvor vi åbner institutionen, så alle forældre og søskende er velkomne. Her vil vi lave udstillinger af børnenes kunst, Vise vores blomster og planter frem, Vi laver en sensommerfest hvor vi har knæk cancer som tema, og her laver vi cirkus, hvor alle børn deltager, og optræder for forældre og bedsteforældre og til jul laver vi Lucia optog og danser om juletræet. Vi vil i vores samlinger involvere alle børnene ved at snakke med dem om hvad vi tænker vi skal og her få deres opfattelse af vores ideer. Efter aktiviteten holder vi børnemøder/ samling hvor vi taler om hvad der var sjovt, og hvad der var mindre sjovt. Det er vigtigt at vi får børnenes oplevelser og perspektiv på vores aktiviteter, da en ting er hvad der er planlagt en anden ting hvad der kommer ud af det.  Og hvem ved, måske er det børnene har oplevet meget mere vigtigt, end det vi havde planlagt. Det er netop dette, vi ønsker at få øje på når vi holder vores evalueringsmøder. På disse møder har vi delt det op så der er en praksis del så vi lærer af de fejl og mangler der var og ikke laver de samme fejltagelser igen, men det vigtige er at være nysgerrige på hvad børnene var optaget af og ønskede viden om. Her lidt om hvad vi har lavet i år:

  • I januar har vi valgt af det overordnede tema er fri for mobberi. Vores mål er at alle børn skal være trygge og føle sig set og hørt. Vi tænker at dette er det bedste afsæt for at være åben for at lære. Vi er tilmeldt projektet fri for mobberi og har gennem Mary fonden bøger som vi gennemgår, der sætter fokus på at være en god ven. Vi har malet hænder, der skal symbolisere venskab, og i team to har de lavet et venskabstræ med håndaftryk som blade.  Vi vil i denne periode lave BMV, børnemiljø vurdering, hvor målet er at børnene selv udtrykker om de trives og har gode venner. I kan læse mere om projektet fri for mobberi på vores plakater i huset, og I er altid velkommen til at komme og spørge.
  • I februar har vi fokus på fastelavn. Hvorfor holder vi fastelavn? Hvad betyder det at slå katten af tønden? Helt overordnet så arbejder vi med kultur og traditioner, og alle bidrager til at vi sammen planlægger en aktivitet med de forventninger og glæder det giver.  Før aktiviteten er vi på tur og samle grene til fastelavnsris. Vi har en indkøbstur hvor vi køber tønder, med mere, og vi har maledag hvor vi gør klar til selve aktiviteten. Der bliver malet tønder, lavet tegninger, og pynt til stuen. Vi bager fastelavnsboller og vi taler i samlinger om hvad børnene tror der skal ske og hvad de glæder sig til. Højdepunktet er, når vi gennemfører aktiviteten og her følger en masse læring om f.eks. hvordan reagere jeg når der sker en stor aktivitet? Vil jeg og kan jeg deltage.? Er der nogle der skal have lidt hjælp, og er det ok bare at se de andre slå katten af tønden? Vi prøver at forventningsafstemme da der jo kun er en kattekonge og dronning og der er derfor nogle der kan blive kede af at de ikke var dem, der var heldige at slå bunden ud af tønden. Vi holder børnemøde hvor hvert enkelt barn viser hvad det er klædt ud som.
  • Vi har i marts måned tilmeldt os børnenes kunstudstilling på Hovedbiblioteket. Årets tema er dyr, vi har i personalegruppen aftalt på et aktivitetsmøde, at vi vil lave et fælles projekt i begge huse. Temaet vil blive Havets dyr. Alle 6 stuer vil deltage og forsøge at producere 2 akvarier hver altså 12 i alt, som bidrag til udstillingen. derudover vil vi pynte begge vores huse i gangen og evt. vindueskarme gennem hele marts måned, for at synliggøre og inddrage forældrene. Vi vil besøge relevante steder eks. Hvidovre strand for at samle materialer til vores akvarier. Udstillingen vil være tilgængelig for besøgende.

Medinddragelse: Børnene skal være med til at vælge og bestemme hvilke havdyr vi skal fordybe os i, samt hvilke materialer der skal bruges til produktet. Vi vil give dem mulighed for at besøge udstillingen sammen med deres kammerater og de voksne, hvilket også kan være med til at inddrage forældrene, så de også får lyst til at se udstillingen sammen med deres børn.

  • April og Maj: Forårsaktiviteter, blomsterdag, Det er denne tid hvor vi begynder at så og plante. Vi har store planer om at vi skal i gang med at få lavet jord ud af alle vores madrester. Her skal børnene være med i processen så vi ender med fra jord til bord og omvendt. Dvs. tage ud af bordet og samle resterne sammen så de kommer i kompostkassen. Fra kompostkassen tager vi så den komposterede jord, når foråret kommer og planter i det. Vi vil i denne periode have fokus på madspild, og miljø, Denne måned er også der hvor vi siger farvel til de ældste børn som skal på SFO, samt goddag til nye børn, som skal fra team 1 til team 2. Det er også denne tid på året hvor vi vil tilbyde forældrene på en kop kaffe den sidste fredag i måneden. Fra klokken 14.30 til 16.00. så hvis man har tid kan man slå sig ned på legepladsen og sludre lidt med andre forældre, og se sit barn i samspil med de andre børn, og måske opdage nye muligheder for legeaftaler.
  • Juni: Lille Sank Hans og lille grundlovsdag. Sank Hans er igen en god gammel tradition som bliver fejret. Vi taler her en del om dagenes længde. Vi kommer ind over de forskellige årstider, og hvilke traditioner der er forbundet med vinter forår, sommer og efterår. Til at slutte det hele af, holder vi fest, hvor vi forinden sammen har lavet en heks, et bål og sammen brænder vi heksen af.
  • Vi har en lang tradition for at fejre lille grundlovsdag. Her er der fokus på børnekonventionen og børns rettigheder. Vi fejrer dagen sammen med de andre selvejende institutioner, på plænen foran rådhuset, hvor vi får borgmesteren til at holde en tale. Vi har også en klovn der kommer og underholder så vi kan undres og få brugt vores lattermuskler og så synger vi, leger og hygger os. Vi vil udvide vores lille grundlovsdag til også at besøge Amalienborg og Christiansborg, samt rundvisning på rådhuset i Hvidovre, hvad vi har haft succes med tidligere.
  • Juli. Bondegårdstur. I denne måned har vi fokus på de forskellige dyr, som der er hos en landmand. Vi taler om hvilke dyr vi har i Danmark og vi taler om hvad man kan lave af mad ud af de enkelte dyr og om hvad vi ellers får fra dyrene. Æg, mælk, fjer til dyner, skind til tasker og bælter, med mere. Vores IPad er her rigtig god til at visualisere og samles om, så alle har set de forskellige dyr.

Vi har valgt at dele os så der er en bondegårdstur for vuggestue og en for børnehavebørnene. Grunden til dette er at den Bondegård vi besøger med de ældste, er større og giver flere udfordringer, som de yngste ikke kan kapere før de er fyldt ca. 3 år. Dette er en vurdering og beslutning vi har taget i personalegruppen.

  • August: måned har vi fokus på eventyr og fortælling. Vi vil give børnene mulighed for at fordybe sig sammen med de voksne, i et eller flere eventyr, gennem teater/drama tilpasset aldersgruppen. Temaet vil være gennemgående hele måneden. Børnene og de voksne vil i tæt samspil, bruge deres fantasi-kreativitet-kropssprog-indlevelse og følelse af fællesskab og glæde.

Medinddragelse: Børnene skal være med til at udvælge et eller flere eventyr vi skal fordybe os i, samt deltage i at producere evt. kulisser/kostumer m.m. i det omfang det er muligt. Vi kunne afslutningsvis invitere forældrene til en lille forestilling.

  • September: Mini OL.

I denne måned vil vi have fokus på vores læreplanstema: krop sanser og bevægelse. Vi vil arrangere et mini ol for alle børn, på tværs af stuerne. Vi vil dele børnene op i forskellige hold og forsøge at lave en hel uge med krop og bevægelse, leg og læring, sjov og glæde.

Vi vil bruge vores uderum og måske også nærområdet, alt efter hvilke aktiviteter der kommer i spil. Vi afslutter med medaljeoverrækkelse og evt. saft og boller eller lign. Nøgleordene er Fællesskab, relationer og ikke mindst krop og bevægelse.

Gungehus skolen er vores lokale skole, og det er her, at de fleste af vores kommende skolebørn starter. Vores ture til skolen gennem forårsmånederne kommer herved til at tjene et formål mere end at vi får rørt os, og trænet kroppen. Vi bliver nemlig også fortrolige med den store skole med den store skolegård, og de mange store børn.

  • Oktober: Vi plejer at have en tradition for at vi bager kager og holder åbent hus, og så sælger kagerne til forældre, så vi kan støtte børns vilkår. I år har vi lavet om, så vi holder fest hvor vi samler ind til knæk cancer. Børnene optræder med en cirkusforestilling, og så bliver der solgt ting, som børnene har produceret sammen med de voksne I Institutionen. Ligeledes har vi været rundt i nærmiljøet, og skaffet en masse sponsorgaver, til et lotteri, som alle familierne kan købe lodder til. Det har været en god lang proces inden vi kommer til selve dagen, og alle børn har bidraget i det omfang de har haft lyst og vi er kommet igennem alle læreplanstræets seks temaer. Der er løver og krokodiller der hopper igennem brændende ringe (krop og besvægelse) Alle linedanserne venter pænt på tur og tager hensyn til hinanden inden de træder ud og balancerer over linjen, og viser at de kan holde balancen. Osv.osv.
  • November: Mad fra andre lande, og opstart af juleløjer.
  • December: Jul. Vi havde faktisk lyst til ikke at skrive mere her under december, da vi oplever at mange børn er ved at sprænges af alle de forventninger som de har. Vi prøver at have fokus på at skabe lys i en mørk tid, og have en stille og rolig hverdag, hvor vi pynter op, og laver gaver til børnenes nærmeste.

E-mail: 1216@boernehuset-rosenhoej.dk

Login

Lost your password?