Den nye styrkede læreplan

Se den nye styrkede læreplan, klik her:

Den styrkede pædagogiske læreplan – rammer og indhold | emu Danmarks læringsportal

Vores mål med læreplanen

Vores læreplan er de mål og metoder, som vi arbejder efter i Børnehuset Rosenhøj. Læreplanen er lavet ud fra den nye styrkede læreplan fra Børne- og Undervisningsministeriet. Vi ønsker, at vi alle i huset skal være nysgerrige og have interesse i hinandens arbejde. Vi ved at det kræver mod af den enkelte at komme og kommentere på en kollega, men vi arbejder på, at vi alle bliver mere modige og tænker dét at nogle kommer og stiller spørgsmål, er en hjælp og ikke kritik. Vi vil gerne arbejde ud fra vores værdier, og ønsker at undgå, at alt bliver styret af regler. Naturligvis er der regler og love, som skal overholdes, men når det kommer til hvorfor vi gør som vi gør, så er det meget bedre at møde personale, som selv har taget stilling og ved hvorfor de gør som de gør. Dette kan give nogle gode faglige diskussioner, og kan hjælpe os alle sammen, da vi kan berige hinanden med nye perspektiver. Vi læser den nye styrkede læreplan i dette lys og tænker at refleksionen og evalueringen af vores praksis er det, der gør at vi løbende kan forbedre denne. Vi havde i 2020 seks personer på uddannelse til faglige fyrtårne, og vi gennemgår løbende den nye styrkede læreplan og selvevaluering af denne på vores p-møder.

I dagligdagen arbejder vi med at være nysgerrige. Både voksne og børn.
Vi kommer ikke med svar når børnene spørger om noget, men prøver sammen med børnene at finde svarene. F.eks. hvis et barn spørger om hvor mange ben en edderkop har, så prøver vi at finde en edderkop og tælle benene, eller bruge vores IPad og google ’’edderkop’’. Barnet har vist interesse, og vi benytter denne til at blive klogere sammen. Vi arbejder på at hjælpe børnene til at kunne mærke deres følelser og kunne sætte ord på f.eks. glæde eller utryghed, vrede, eller tristhed. Vi går ind i hvad der ligger forud, og prøver at skabe rammerne for at kunne komme tilbage i legen, eller hvad barnet ellers var i gang med. Det er vigtigt for os alle at vi føler os anerkendt og set. Vi vil komme ind over dette igennem denne læreplan.

Vi er forskellige, og forstår ting forskelligt. Vi er derfor afhængige af, at vi i vores kommunikation, er anerkendende og undrende. Vi skal være modige, og vi skal arbejde på at komme ind til kernen i hvad det drejer sig om, når der er misforståelser eller andet der udfordrer kommunikationen. Når vi laver fejl i vores kommunikation, så skal vi som det mest naturlige beklage, og ikke mindst få rettet til, så vi ikke laver den samme fejl igen. Dette kræver, at vi er vedholdende og som udgangspunktet positive, da vi kun kan lykkes, hvis vi selv tror på det. Vi er afhængige af hinanden og skal hjælpe hinanden, så vi alle har mulighed for at se helheden, og kan bidrage til denne. Dette giver en god fællesskabsfølelse, og jo bedre kendskab vi har til hinanden, jo mere respekt har vi for hinanden.

Vores værdier

Ansvar: Åbenhed, mod, anerkendelse og positivitet

Frihed: Fællesskab

Faglighed: Samarbejde og helhed

Nysgerrig: Respekt

Vi ønsker at vores værdier præger hele det pædagogiske arbejde, og den måde vi agerer og kommunikerer med hinanden på.

Om os

Vi har her på hjemmesiden lavet et leksikon hvor I kan få oplysninger, om vores hverdag og daglige rutiner. I kan med fordel bruge dette til opslag, eller læse det i sin helhed. Her går vi elementer fra Børnehuset Rosenhøj igennem, hvor vi redegør for livet i vores dagtilbud.

Vores arbejde med læreplanen

Vi har i 2019 besluttet at vi gerne vil være en institution med fokus på natur, udeliv og science. Vi vil ud fra dette perspektiv arbejde med de 6 læreplanstemaer.

Dette betyder ikke, at vi altid er ude, og at vi ikke gør brug af vores inde-arealer. Vi vil benytte os af det hele, og når mange er ude, giver det os gode muligheder for at arbejde med små grupper på skift og lave projekter.

Hver dag sker der læring i Børnehuset Rosenhøj, fra det øjeblik at børnene møder ind, til de går hjem igen.

I vores arbejde med læreplanen, har vi meget fokus på hverdagen og den struktur, som vi arbejder efter. I den nye læreplan er dette beskrevet som de blå blade i Læreplansblomsten. Vi arbejder løbende med at optimere vores arealer ude og inde så de lægger op til fordybelse, udfordringer og stimulerer fantasien. Der skal reflekteres over, om zonerne giver gode muligheder for at kunne igangsætte en leg, uden at blive afbrudt hele tiden. Det vil sige, at lave rum i rummene, med tydelige grænser og læringsmiljøer, som er lette at gå til. Inde kan det være et biltæppe, det kan være at bordene deler rummet op i tre arealer, osv.

Disse dage er dem der er flest af og de tager udgangspunkt i vores hverdage, hvor vi er hjemme i børnehuset, eller på små ture rundt i vores lokalområde. Her arbejder vi hele tiden med at have fokus på:

Nedenfor vil vi redegøre for de ni blå blade i Læreplansblomsten, og hvordan vi arbejder med det fælles pædagogiske grundlag, i vores struktur og hverdag i Børnehuset Rosenhøj.

Børnefællesskaber

Når børnene starter i vuggestue, så er det vigtigste for os, at vi kan skabe sikkerhed og tryghed for børnene. Vi er derfor opdelt på tre stuer med faste voksne. Jo længere tid børnene har været her, jo mere begynder vi at udfordre dem.

Vi har inddelt dem, så de i vuggestuen er på samme stue fra de starter omkring 0,10 måneder, til de skal starte i børnehave når de er 3 år. De går i børnehave fra 3 år og op til skolestart hvor barnet er ca. 6 år.

Vi har i børnehaven to teams. Her har vi lavet det så begge teams har børn fra 3 år til 6 år. Vi arbejder med at lave en ”tur” dag hvor de mindste børn er sammen, og en dag hvor det er de mellemste børn, og så en dag for de store børn. Vi prøver på denne måde at skabe et rum, hvor vi kan arbejde med børnenes nærmeste udviklingszone, da jo ældre de bliver, jo mere udfordring kan de have brug for. Vi prøver på denne måde at lave overgangen så mild som muligt for børnene, og på denne måde at gøre dem trygge. I børnehaven, laver vi løbende aktiviteter på tværs af stuerne, så de også får relationer til de andre børn på den anden stue. Jo ældre børnene bliver, jo vigtigere er disse aktiviteter.

I vuggestuen deler vi også børnene i små grupper, på stuerne. Her kan de mindste vuggestuebørn ofte have brug for en mere rolig aktivitet på deres vante stuer, hvorimod dem der er +2 år, gerne skal mere ud på legepladsen og rundt på tur. Denne pædagogiske overvejelse gør personalet sig fra stue til stue, og den kan derfor være anderledes afhængig af børnegruppe og voksne.

Pædagogiske læringsmiljøer

I vuggestuen og børnehaven, er vi alle primær pædagoger for en gruppe børn, men vil samtidig være ansvarlige for aktiviteter med husets andre børn, så børnene bliver præsenteret for al vores personale. Da vi som personale er meget forskellige, kan vi også bidrage med forskellige ting. Vi ser forskellighed som en kompetence og styrke i vores pædagogiske arbejde. Det er vigtigt, at vi er motiveret for de aktiviteter vi sætter i gang, og er bevidste om at støtte hinanden, så vi kommer rundt om det hele, sammen.

F.eks. har vi en medarbejder der arbejder med science kasser, hvor børn lærer om jord, vand, krible krable osv. For at alle børn kan komme igennem et forløb, er der andre der har forskelligartede opgaver og projekter, sideløbende med de andre børn og så fremdeles.

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde er meget vigtigt for os, for skal vi lykkes i vores arbejde, så skal vi arbejde sammen med jer.

I vores kommunikation ønsker vi at tale med hinanden, og ikke om hinanden. Er der bekymringer eller ting der undrer os, så skal I som forældrene være de første til at høre det, og vores forventninger til jer forældrene er de samme. Der er ikke meget tid i hverdagen, men der skal altid være tid til beskeder, og kan vi mærke at der er brug for en samtale, så finder vi tid til den. Det er jer, der sidder med en nøgle-viden om jeres børn, som kan bidrage til et godt samarbejde, og når vi har arbejdet sammen og fundet løsninger på eventuelle problematikker, så har vi opnået noget meget stort, både som forældre og medarbejdere.

Vi har i dag meget mere skriftlig kommunikation, end vi har haft nogensinde. I dag sker denne kommunikation over Aula. Derudover er der altid mulighed for en snak over telefonen. Vi vil gøre vores bedste for at sikre børnenes trivsel, og det kan vi kun gøre ved at have tillid til hinanden og arbejde sammen. Det er vores opgave at tage initiativ til dette og sikre at det sker.

Vores forældre har flertal i vores bestyrelse. Her er der mulighed for at være med til at udarbejde og sætte præg på vores børnehus. Alle forældre kan komme med ønsker til bestyrelsen, og hvert år på vores forældremøde laver bestyrelsen en gennemgang af tiltag, hvor vi afsætter en time til at lave workshops, så de kan spørge ind, og tilkendegive meninger, som så kan komme med i det videre arbejde.

Børn i udsatte positioner

Børn kan i perioder være i en udsat position. Der kan ske ændringer i børnegruppen, så ens bedste ven ikke er der mere, eller der kan ske ændringer blandt de voksne, så relationerne skal bygges op på ny. Vi skal sammen med jer forældre være åbne, og skabe rum for at vi kan tale om det, der er svært. Vi bliver alle ramt af sygdom, og dét der er værre. Vi kan også være udfordrede i parforholdet, eller på arbejdet. Børn er superkloge, og de er gode til at mærke stemninger og følelser. Det bedste vi kan gøre for dem, er at være ærlige og forklare overordnet hvorfor vi som forældre er triste, så børnene ikke går og tror at de har skyld eller andel i en trist stemning. En afstemning med os i børnehuset gør, at vi kan hjælpe og støtte, og ved at involvere hinanden, så kan vi sammen bedre kortlægge hvordan barnet takler situationen.

Sammenhæng

Barnet er den vigtigste aktør i sit eget liv. Jo mere barnet kan forstå og føle sig tryg i, jo bedre rammer er der for at der sker læring. Vi har her i punktform beskrevet alle de blå blade og vi tænker at summen af disse, skal bidrage til at rammerne er til stede, for at barnet får de optimale betingelser. Vi er meget opmærksomme på, at når barnet starter, så er det vigtigste tryghed og sikkerhed. Mor og far skal være trygge, og der skal være nærværende voksne, som ser og anerkender, hvis det er svært at starte i børnehuset. Der skal være meget samspil mellem hjem og børnehuset, så vi har gode betingelser for at lave en god indkøring. Se vores leksikon, samt siden: ’’En god start’’, på hjemmesiden. Vi har her beskrevet overgange fra hjem til institution, fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. Vi har ligeledes beskrevet, hvad I som forældre kan gøre og hvad vi som institutionen gør, for at skabe den bedste overgang.

Børnesyn

Børn skal føle sig set og hørt. De skal føle sig anerkendte. Vi skal stille krav til dem, og hjælpe dem så de får en oplevelse af, at de kan selv. Målet er at de vil selv. De skal have tro på egne evner, og de skal opmuntres til at være modige, og udfordre egne grænser. Et eksempel på dette er mad mod. Her opfordrer vi dem til at smage på maden, og anekender dem når de tør: ’’Nej hvor er du sej, du prøvede at smage….’’

Vi skal skabe sammenhæng i børns liv, og de skal opleve at være centrum i deres egen fortælling. Vi skal få barnets sfære til at hænge sammen, og de skal opleve at vi og deres familie kender hinanden, og respekterer hinanden. Vi skal have øje for hinanden, og vi lægger hver dag vægt på, at se barn og forældre, og møde dem med et ”godmorgen”, og efter endt dag, ’’tak for i dag’’.

Dannelse og børneperspektiv

Hvad vil det sige at være en god ven? Vi arbejder løbende med Børnemiljøvurdering i børnehaven, hvor vi kommer rundt om, hvordan barnet har det, og hvad barnet tillægger værdi. Samtalen går på et selvbillede, af hvordan barnet ser sig selv. Der er en tegning, som barnet selv laver og som der bliver talt ud fra. Der bliver talt om venner, og om hvor og hvad barnet sætter pris på og hvad barnet ikke er så glad for. Dette danner grundlag for vores refleksioner og overvejelser om, hvordan vi organiserer os og indretter os. Vi havde år tilbage børn, der var bange for at skulle på toilettet. Vi fandt ud af, at det at alle var ude, gjorde at de var alene i verden og kunne få en dårlig oplevelse, indenfor på toilettet. Dette gjorde at vi ændrede praksis, så der altid er en gangvagt i børnehaven. Gangvagtens opgave er at hjælpe børnene, med praktiske ting, men ikke mindst med at give mulighed for at have en voksen, som kan se hvis der er noget galt, og så kan guide til f.eks. igen at komme ind i legen med de andre.

I børnehuset arbejder vi med at følge børnenes spor. Vi kan tilbyde en leg og en aktivitet: ’’Kom lad os finde snegle ude på legepladsen’’, men hvis børnene finder en interesse i at hoppe i vandpytter og kigge på regndråber, følger vi børnene og den vej de nu går. Vi lader børnene vælge i nogle sammenhænge, og under samling, kan børnene f.eks. være den der vælger en sang, og pege på det næste barn som skal vælge. Vi lader dem bidrage med deres stemme og deres perspektiv.

En beskrivelse af en ganske almindelig dag, hvor der er fri leg.
Set med barnets øjne (børneperspektivet).

6.30-7.30
Når jeg skal i børnehaven, bliver jeg nogen gange afleveret i vuggestuen, hvis min far og mor skal møde tidligt. Det kan jeg godt li`for så kan jeg få morgenmad( igen måske). Legetøjet er til de mindste, men jeg synes alligevel at pegebøgerne er meget sjove, fordi jeg kan huske dem fra jeg var lille. Jeg bliver glad når der kommer nogen af mine venner, og der er en voksen fra børnehaven. Jeg holder øje med uret på væggen, og spørger den voksne om hvornår vi skal over i børnehaven, den voksne svarer: når den store viser er på 6 og den lille viser er mellem 7 og 8. Så lærer jeg lige det!!

7.30- ca 8.15
Så leger vi på vuggestuens legeplads, og jeg venter på at der kommer flere af mine bedste venner.

9.00
Pludselig råber de voksne ”SÅ ER DET SPISETID…” og så skal vi alle sammen ind og vaske hænder. Nogen gange synes jeg at der er alt for mange børn, så jeg venter lidt med at gå ind, det synes de voksne er ok, så kalder de bare igen.

Det er hyggeligt at sidde på stuen og spise, men jeg vil helst selv bestemme hvem jeg vil sidde sammen med. Nogen gange er pladsen optaget og så bliver jeg ked af det, og siger det til den voksne, som prøver at få klaret det så jeg bliver glad igen.

Jeg rækker nogen gange fingeren op når de voksne spøger om alt muligt, :hvad dag er det- hvad dato- hvordan er vejret og hvad skal vi lave i dag. Og alt muligt andet.

Jeg kan godt li´når jeg får lov ,til at hjælpe med at dække borde eller køre rullevognen i køkkenet, sætte kopper på og sådan noget. Jeg skråler højt når vi synger vores madsang, og snakker med de andre ved bordet, nogen gange siger den voksne SSHH hvis vi råber lidt højt, så griner vi bare og snakker videre.

9.30-11-30
Efter maden skal vi lege igen, jeg bliver glad når det er mig og mine bedste venner der får lov til at lege i dukkekrogen, mens de andre er udenfor. Det må vi godt fordi der altid er en gangvagt, som kan hjælpe os, hvis vi har brug for det. Altså hvis vi bliver uvenner, eller slår os. Det er rart at der er en voksen man kan kalde på. Hvis det ikke er min tur til at være inde, så finder jeg på noget at lege på legepladsen. Jeg vil helst lege med mine bedste venner. Så kan vi vælge at tegne, det er bedst hvis der er en voksen ved bordet, så kan man nemlig snakke og fortælle historier mens man tegner. Vi kan også finde bordet med magneter, og bygge bure til dyrene eller andre ting. Nogen gange synes jeg at det er kedeligt, så gider jeg ikke, der kan også nogen gange være nogen der driller og ødelægger det man har lavet. Så er det rigtig godt at der er en voksen ved bordet så man kan få hjælp, til at blive glad igen. Hvis jeg er lidt træt. Kan jeg se om der er en voksen, der sidder et roligt sted, og læser historie, eller spiller guitar og synger sange, som jeg kender, det er hyggeligt for jeg elsker at synge.

11.30-12.15. Når jeg kan mærke jeg er ved at blive sulten, er det heldigvis spisetid, så håber jeg at det er noget jeg kan li´. Nogen dage har min mor fortalt mig hvad vi skal ha´, fordi hun har læst det på en seddel, andre gange bliver jeg overrasket, jeg bliver glad hvis det er min ynglingsret, og sur hvis det er noget jeg ikke kan li´. De voksne siger vi skal være madmodige, så jeg prøver at smage en lille smule, og tænk nogen gange så kan jeg faktisk godt li´det, så bliver jeg stolt over at være madmodig, og de voksne synes man er god.

12.30-14. Så skal vi ud igen, der er lidt larm fordi der er mange børn i garderoberne, nogen voksne har travlt med at skifte bleer -putte de små og ordne stuerne. Så synes jeg det er heldigt at jeg har lært at tage mit tøj på selv, så jeg ikke behøver at få hjælp af en voksen.

Hvis solen skinner skal vi have solcreme på, det kan jeg ikke li´så jeg biver helt krøllet i mit hoved, når jeg bliver smurt ind. Vi må godt selv smøre vores arme og ben, det synes jeg er sjovt. Så er vi ude igen , jeg vil helst spille stikbold eller fodbold, men allerhelst når der er en voksen med. Så er det sjovere, og de voksne kender reglerne. Når jeg ikke gider mere boldspil, vil jeg gerne sjippe, jeg er nemlig vildt god til at hoppe, fordi jeg har øvet mig rigtig meget. Det er altid en voksen der svinger, på legepladsen kan jeg bedst li´at vide hvor de voksne er, så de kan trøste mig hvis jeg bliver ked af det. Man kan godt blive uvenner hvis man vil have den samme mooncar eller løbecykel. De voksne siger at vi skal deles om legetøjet, det kan godt være svært nogen gange, så hjælper de voksne. Hvis der er nogen børn der bliver hentet tidligt, kan jeg godt komme til at savne min egen far og mor, og spørge de voksne hvad klokken er, så kan man snakke lidt om hvornår man skal hjem og få et kram hvis man har brug for det.

14.-17

Der er også noget der hedder EFTERMIDDAGS CAFE.

Der kan vi komme hen ved 2 borde og få noget frugt eller andet, det er lidt øv hvis jeg er i gang med en god leg, men så kan vi få lov til at komme sidst, hvis man ikke gider siger de voksne at man skal have en tår at drikke, for det er godt for kroppen. Hvis jeg bliver hentet sent, synes jeg det er kedeligt, at være den sidste. Selvom nogen gange er det hyggeligt, hvis den voksne læser historie, eller der er noget frugt eller brød i køkkenet, man kan spise. Når jeg bliver hentet, glæder jeg mig til at komme hjem, og hvis min far og mor spørger hvad jeg har lavet, kan jeg ikke helt huske det hele, og svarer: Jeg har bare leget.

Dette er en helt almindelig dagligdag med mange følelser-omsorg -nærvær-oplevelser-venskaber-udfordringer- glæder-sorger-læring og udvikling.

Leg

Hos os er fri leg et plus ord. Fri leg ser vi som den fornemmeste opgave at gøre alle børn kompetente til at kunne deltage i. For at det kan ske, skal børnene guides og støttes. Dette gør vi gennem voksenstyrede aktiviteter, så børnene tilegner sig kompetencer, hvor de får udviklet deres fantasi, som de via leg kan bearbejde. Vores rolle i forbindelse med børns leg, er at skabe rammer og muligheder, for at kunne lege. Der skal være mulighed for fordybelse og for at kunne lege ugeneret. Der skal skabes rammer, hvor vi blandt andet arbejder med små grupper, og på den måde freder nogle, så de kan lære de kompetencer de mangler. I små grupper arbejder vi med grupper af børn, nogle på samme niveau eller på et niveau over, så de f.eks. sprogligt kan blive stimuleret i et miljø hvor der er tryghed og sikkerhed, så det går som en leg

Læring

Vi tænker, at læring finder sted når der er et godt samspil, og når et barn føler sig anerkendt og set. På den måde, kan barnet blive opfordret til at turde prøve nye ting, og når det oplever ros, turde udfordre sig selv. Læring sker blandt andet når vi arbejder med barnets nærmeste udviklingszone. I vuggestuen gør vi dette bedst, når vi har skabt grobund for tryghed og kontinuitet, og når børnene oplever mange gentagelser.

Sproget er en vigtig del af læring, men det beskriver vi senere under sprog.

Vi har beskrevet den læring der er i hverdagen, og vil nu beskrive nogle af de aktiviteter, som vi har i vores Årshjul. Disse gentager vi år efter år, med små justeringer, så de til en hver tid er aktuelle. Disse tager udgangspunkt i de seks læreplanstemaer, der er de røde blade i Læreplansblomsten. Vores mål med at lave denne opdeling, er at sikre at vi på et år kommer igennem alle de seks læreplanstemaer. Meget sker som nævnt i hverdagen, og i de daglige aktiviteter som vi har, men når vi laver større aktiviteter, så opnår vi at der sker nye ting, som skal forberedes, gennemføres og evalueres. Der bliver skabt forventninger, glæde, men for nogle måske også bekymringer. Kan jeg klare at synge for alle forældrene? Dette giver os mulighed for at øve os, og de voksne opmuntrer, så det forhåbentlig bliver en god oplevelse.

De seks læreplanstemaer

Alsidig personlig udvikling

En klog mand skrev engang, at det ikke handler om hvor klog du er, men hvordan du er klog. Det er vores opgave at hjælpe børnene med at finde ud af hvad der interesserer dem og hvad de er dygtige til, og så bruge disse kompetencer til at løse udfordringer, der er svære for dem. Verden bryder ikke sammen, fordi man har fået taget et puslespil der var for svært. Nu hjælper jeg dig, og så løser vi det sammen og næste gang så kan du måske selv. Du er god til at spille fodbold, og nu lærer du at blive god til puslespil. Ros, opmuntring, og troen på at det lykkes. Vi er alle forskellige og heldigvis for det. Vi roser for det børnene er gode til, og opmuntrer til at lære det som man endnu ikke har lært.

Social udvikling

Vi er mange voksne og mange børn. Det giver os nogle gode betingelser for at lære børnene sociale kompetencer. Vi skal kunne omgås hinanden, vi skal kunne acceptere hinanden, men vi behøver ikke at være bedste venner. Vi lærer af hinanden, da meget læring sker ved at vi sammen tør prøve nyt, og når de tør, så tør jeg måske også. Et eksempel på dette er mad mod. Mange forældre kommer og vil gerne have opskrifter fra vores køkkenpersonale. De fortæller at hjemme kan de ikke få børnene til at spise fisk, men her spiser de fisk med den største glæde, en gang om ugen.

Social udvikling sker også ved at vi hver dag, er sammen med børn, der ikke ligner os selv. Hverken på udviklingstrin eller udseende. På den måde, lærer børnene at omgås andre, og vi arbejder i børnehuset på, at de kan indgå i sociale sammenhænge, i lege og i planlagte aktiviteter. Vi skaber en bevidsthed til især børnene i vuggestuen, om hvem de andre børn er på stuen, særligt via samling og når børnene er sammen i små grupper. Når børn er sammen med andre børn, der enten er yngre eller ældre end dem, hjælper vi dem med at opbygge empati for andre. Vi taler med børnene om deres følelser, og hjælper dem til at forstå andres.

Praksiseksempel:
Et eksempel på social udvikling er samlingen som læringsmiljø. Vi holder samling fordi det er en fællesskabs-skabende stund. I samlingen har vi en fælles opmærksomhed på et fælles tredje, hvori vi italesætter børnegruppen, ”hvem er her? hvem er her ikke?” Når vi taler om de børn som ikke er tilstede, åbner vi op for et fællesskab hvor dem som er fraværende, fortsat er en del af fælleskabet. På den måde udvikler og udvider vi vores empati for hinanden, ved at udtrykke glæde, når et barn holder ferie med sine forældre, fordi ”hvor er det dejligt at de er ude og flyve og bade”, eller ”øv hun er syg i dag, men vi glæder os til at se hende igen i morgen”. Samlingen er også grobund for demokratisk dannelse, da vi arbejder med turtagning, forskellige deltagelsesmuligheder og skaber forståelse for, at andre børn kan vælge noget andet end lige dét, som man selv ville have valgt eller sagt.

Kommunikation og sprog

Vi havde i 2020 en aften hvor alt personale var på kursus i Sprogtrappen. Sprogtrappen er et forløb udviklet til de helt små børn, som er nonverbale og så op til de små børnehavebørn, som kan sætte ord sammen i sætninger.

Sprogtrappen er opdelt så den arbejder med det formelle sprog, det funktionelle sprog, legeudvikling, fælles opmærksomhed, og pegegestik, kognition, og relationer og socialt samspil. To gange om året laver vi en TOPI (Tidlig opsporing og indsats) gennemgang. Har vi bekymringer kommer vi til jer, og I er altid velkommende til at komme til os. I dagligdagen arbejder vi med at sætte ord på vores handlinger, så børnene hører mange ord. Vi arbejder meget med gentagelser, og så læser og synger vi, da vi ved at dette styrker barnet. Vi benytter os især meget af Dialogisk Læsning. Som er et redskab, hvor vi italesætter hvad der sker i bogen, sammen med en lille gruppe børn. Her er tid og ro til fordybelse, og kan for nogle børn skabe ro til at lære og lytte. I kan med fordel gøre det samme i hjemmet, og jo flere ord barnet kan forstå, jo bedre mulighed har barnet for at få en god sproglig udvikling.

I er altid velkomne til at komme og høre om sproget. Kenneth er vores inklusion pædagog, som gerne vil vise jer det.

Krop, sanser og bevægelse

Vi har godt af at bruge vores kroppe, og bevæge os. Desværre er der bare mange muligheder i dag, hvor man ikke behøver at bevæge sig. Vi har bevist indrettet os, og struktureret vores hverdag, så vi alle får rørt os hver dag. Vi arbejder med rim og remser, sang, musik, hver uge. Vi tager på tur, hvor vi f.eks. går til en anden legeplads. Det vil sige, at vi på en dag kan få rørt os meget.

I vuggestuen leger vi meget på grovmotoriske lege-baner. Dette er vi især gode til indenfor, men ude på legepladsen gør vi brug af vores små bakker, der især er gode, når man skal udfordre balancesansen og den proprioceptive sans. Denne er med til at lære os, hvor vores kroppe er. Denne er god at træne for alle aldre, og vi kan især hjælpe den på vej, via kram, faste tryk på kroppen, yoga og når man gynger.

Dét at være i bevægelse, gør at vi skal have mad. Vores mad er lavet af vores dygtige køkkenpersonale, der går op i at lave en god ernærings-sammensætning. Børnene lærer at smage forskellige krydderier, og mange forskellige grøntsager. Fik vi fortalt at det selvfølgelig næsten alt sammen er økologisk? Maden styrker smagssanserne, og ved at få den rette mængde så er der fyldt brændstof på til at kunne klare en dag med strabadser.

Natur, udeliv og science

Vi har valgt at tage udgangspunkt i natur, udeliv og science, da vi har en stor dejlig legeplads. Her er plads, og her er højt til loftet. Vi ønskede i personalegruppen at få en tydeligere profil. Og i vores arbejde med at finde frem til hvorfor vi gerne ville være en natur og udelivs institution, blev vi inspireret af skovbørnehaver, hvor de kun har en lille hytte og så den store natur. Undersøgelser viser at det er sundt at være ude, og på mange områder så giver det robuste børn og voksne.

I børnehuset Rosenhøj, arbejder vi året rundt med med naturen/udelivet på mange forskellige måder.

Eks. fra vores dagligdag

Vi planter og sår vilde blomsterbede, sætter fuglehuse og insektboer op, som børnene har været med til at lave. Vi planter grøntsager, urtebede i fællesskab. Børnene medbringer en lille blomst eller plante, som de planter og skal vande hver dag, gennem sommeren. Vi finder fugleæg, begraver fugleunger, finder fine blade som vi tørrer og limer på karton, sten vi maler på, og når vi er på koloni på Ebbeløkke finder vi muslingeskaller m.m på stranden.

Vi bruger Hvidovre kommunes naturcenter Quark, på cykelture eller med bus, hen over året. Begge huse er på bondegårdstur 1 gang årligt. Hver dag er der børn der ynder at finde edderkopper, samle snegle-mariehøns og andre insekter i spande på legepladsen.

Når et barn har fødselsdag, får det som en lille gave, en blomst med hjem, nogle gange er det en solsikke vi selv har dyrket i en lille lerpotte. Vi går på biblioteket og låner bøger om naturen, bruger I.pads når vi sammen med børnene bliver nysgerrige og har spørgsmål, vi gerne vil have svar på.

Hver uge året rundt ( afhængig af vejret) har vi båldag på vores ugeplan. Vi laver mad over bålet, og børnene er deltagende i proccessen. Vi finder grene til at lave fastelavnsris- kogler og lign. til collager og dekorationer.

I vuggestuen har vi et kæmpe kastanjetræ som vi kan følge udviklingen af, fra start til høst. Kastanjerne bruges til andre kreative produkter.

Når det regner tager vi regntøj på, leger i vandpytter, samler vand i spande, og bruger det i sandkassen.

Når det sner, tager vi kælke frem, bruger fritidshjemmets bakke, laver snemænd, og har sneboldkamp.

Når solen skinner, og det er varmt om sommeren leger vi med vand, har vandkamp, og leger med vandpistoler.

Gennem alle aktiviteterne, har vi børnenes nysgerrighed og spørgsmål i fokus. Dette er spændende- lærerigt og udfordrende for alle. Vi stimulerer sanserne, sproget-nysgerrigheden-fantasien, overskrider grænser-følger børnenes spor og bruger vores fin og grovmotorik.

Hvert barn har laver deres egen lille skotøjsæske, som bliver fyldt, med spændende ting de har lavet, og ting de har fundet i naturen. Denne kasse kommer med barnet når det stopper i børnehaven.

Derudover bruger vi uderummet, til stort set alle arrangementer, hvor vi inviterer forældre og/eller bedsteforældre med. JULEFEST-SOMMERFEST-KREA for en sag.

Fastelavn bliver ligeledes afholdt udenfor, der sættes tønder op, balloner og andet pynt, som børnene har været med til at lave. Science i børnehøjde er der hvor vi kan være nysgerrige på ting der kan opstå, eks. Magneter der kan sidde fast på nedløbsrør eller radiatorer m.m

Eller når vi fylder balloner op med vand og fryser dem i frostvejr (eller i fryseren) henter dem, og piller ballonen af, og får den fineste runde iskugle, som kan bruges til lysestage, når vi smelter et lille hul i midten. Når et træ bliver fældet, og vi kan tælle årringene og blive klogere på hvor gammel et træ kan blive. Når en larve bliver til sommerfugl- når en edderkop laver spind osv.

Kultur, æstetik og fællesskab

Vi har fokus på at skabe muligheder for fordybelse, så vi kan gå fra i mindre grupper og skabe rum for at tegne og male, og få gode snakke hvor børnene er i centrum og kan sætte ord på hvad de oplever. Når vi f.eks. taler om en bog vi har læst, så skal der være mulighed for at følge børnenes spor. ”Jeg er også en pige, ligesom Mette i bogen, Ja, det er rigtigt, du er også en pige”. Vi skal være spørgende og nysgerrige, så vi får åbnet samtalen op, og børnene skal komme med svarerne. Vi mener dette giver læring og denne kan efterfølgende ses i leg, hvor de bearbejder det de har oplevet. Vi skal skabe sammenhæng, så når vi arbejder intensivt med f.eks. natur, udeliv og science, så kan vi efterfølgende i spisesituationen bearbejde oplevelserne, og måske om eftermiddagen kan vi lave tegninger af de dyr vi har set, eller de skyer, som vi talte om.

Årshjul

Ud over de ting som vi gør hver dag, og hver uge, så arbejder vi også med et overordnet årshjul. Her har vi overordnet udvalgt 10 temaer, som vi vil have særlig fokus på at formidle.

Vi vil i vores planlægning hele tiden være en måned foran, så vi f.eks. i december holder møde i læreplan/ aktivitetsudvalget om hvad vi skal have fokus på i januar. Når vi når januar, vil vi i starten af måneden planlægge februar, og i slutningen af måneden vil vi evaluere, hvordan vores aktiviteter gik. I slutningen af måneden vil der komme et nyhedsbrev hvor vi fortæller om den kommende periodes aktiviteter, og vi vil lægge vægt på at inddrage familien, så de er involveret og kan bidrage til barnets virkelyst og læring. Udover et nyhedsbrev vil vi også lave minimum fire eftermiddage i løbet af året, hvor vi åbner institutionen, så alle forældre og søskende er velkomne. Her vil vi lave udstillinger af børnenes kunst, vise vores blomster og planter frem. Vi laver en sensommerfest hvor vi har Knæk Cancer som tema, og her laver vi cirkus, hvor alle børn deltager, og optræder for forældre og bedsteforældre, og til jul laver vi Lucia optog og danser om juletræet. Vi vil i vores samlinger involvere alle børnene ved at snakke med dem om hvad vi tænker vi skal, og her få deres perspektiv på vores ideer. Efter aktiviteten holder vi børnemøder/ samling hvor vi taler om hvad der var sjovt, og hvad der var mindre sjovt. Det er vigtigt at vi får børnenes oplevelser og perspektiv på vores aktiviteter, da en ting er hvad der er planlagt en anden ting hvad der kommer ud af det. Og hvem ved, måske har børnene oplevet noget meget mere vigtigt, end det vi havde planlagt. Det er netop dette, vi ønsker at få øje på, når vi holder vores evalueringsmøder. På disse møder har vi delt det op så der er en praksis del så vi lærer af de fejl og mangler der var, og ikke laver de samme fejltagelser igen, men det vigtige er at være nysgerrige på hvad børnene var optaget af og ønskede viden om.
Her lidt om hvad vi laver på et år.

Vinter

December
Vi prøver at have fokus på at skabe lys i en mørk tid, og have en stille og rolig hverdag, hvor vi pynter op, og laver gaver til børnenes nærmeste. Vi har fokus på årstiden, mørke, kulde, dagens længde, det at dagene bliver kortere og kortere og at de så vender, og går den anden vej.

Januar
I januar har vi valgt at det overordnede tema er ’’Fri for mobberi’’. Vores mål er at alle børn skal være trygge og føle sig set og hørt. Vi tænker at dette er det bedste afsæt for at være åben for at lære. Vi er tilmeldt projektet fri for mobberi og har gennem Mary Fonden bøger som vi gennemgår, der sætter fokus på at være en god ven. Vi har malet hænder, der skal symbolisere venskab, og i team to har de lavet et venskabstræ med håndaftryk som blade. Vi vil i denne periode lave BMV, børnemiljø vurdering i børnehaven, hvor målet er at børnene selv udtrykker om de trives og har gode venner. I kan læse mere om projektet Fri for mobberi på vores plakater i huset, og I er altid velkommen til at komme og spørge.

Februar
I februar har vi fokus på fastelavn. Hvorfor holder vi fastelavn? Hvad betyder det at slå katten af tønden? Helt overordnet så arbejder vi med kultur og traditioner, og alle bidrager til at vi sammen planlægger en aktivitet med de forventninger og glæder det giver. Før aktiviteten er vi på tur og samle grene til fastelavnsris. Vi har en indkøbstur hvor vi køber tønder, med mere, og vi har maledag hvor vi gør klar til selve aktiviteten. Der bliver malet tønder, lavet tegninger, og pynt til stuen. Vi bager fastelavnsboller og vi taler i samlinger om hvad børnene tror der skal ske og hvad de glæder sig til. Højdepunktet er, når vi gennemfører aktiviteten og her følger en masse læring om f.eks. hvordan reagere jeg når der sker en stor aktivitet? Vil jeg og kan jeg deltage.? Er der nogle der skal have lidt hjælp, og er det ok bare at se de andre slå katten af tønden? Vi prøver at forventningsafstemme da der jo kun er en kattekonge og dronning og der er derfor nogle der kan blive kede af at det ikke var dem, der var heldige at slå bunden ud af tønden. Vi holder børnemøde hvor hvert enkelt barn viser hvad det er klædt ud som.

Forår

I foråret gør vi vores udeområde klar til at vi kan plante nyt, og få det hele til at se friskt ud, efter en vinter, hvor det hele er brunt. Vi har en blomsterdag, hvor hvert barn kommer med en blomst. Når vi har fået plantet alle blomster, så er opgaven at vi hver dag vander, og plejer blomsterne, så vi sammen har noget flot at se på. Det er dejligt at se de stolte børn, der skal vise deres forældre vores blomster, og særligt den som de selv har haft med. Denne måned er også der hvor vi siger farvel til de ældste børn som skal på SFO. Det er også denne tid på året hvor vi vil tilbyde forældrene en kop kaffe den sidste fredag i måneden, fra klokken 14.30 til 16.00. Så hvis man har tid kan man slå sig ned på legepladsen og sludre lidt med andre forældre, og se sit barn i samspil med de andre børn, og måske opdage nye muligheder for legeaftaler.

Sommer

Juni
Lille Sank Hans og Lille Grundlovsdag. Sank Hans er igen en god gammel tradition som bliver fejret. Vi taler her en del om dagenes længde. Vi kommer ind over de forskellige årstider, og hvilke traditioner der er forbundet med vinter, forår, sommer og efterår. Til at slutte det hele af, holder vi fest, hvor vi forinden sammen har lavet en heks, et bål og sammen brænder vi heksen af.

Vi har en lang tradition for at fejre Lille Grundlovsdag. Her er der fokus på Børnekonventionen og børns rettigheder. Vi fejrer dagen sammen med de andre selvejende institutioner på plænen foran rådhuset, hvor vi får borgmesteren til at holde en tale. Vi har også en klovn der kommer og underholder så vi få brugt vores lattermuskler og så synger vi, leger og hygger os. Vi vil udvide vores Lille Grundlovsdag til også at besøge Amalienborg og Christiansborg, samt rundvisning på rådhuset i Hvidovre, hvad vi har haft succes med tidligere.

Juli
Bondegårdstur. I denne måned har vi fokus på de forskellige dyr, som der er hos en landmand. Vi taler om hvilke dyr vi har i Danmark og vi taler om hvad man kan lave af mad ud af de enkelte dyr og om hvad vi ellers får fra dyrene. Æg, mælk, fjer til dyner, skind til tasker og bælter, med mere. Vores IPad er her rigtig god til at visualisere og samles om, så alle har set de forskellige dyr.

Vi har valgt at dele os, så der er en bondegårdstur for vuggestue og en for børnehave. Grunden til dette er, at vi i personalegruppen har vurderet at det er bedst at tage på to forskellige bondegårde, hvor den til børnehavebørnene er større, med mere plads at boltre sig på, og den til vuggestuebørnene er mindre, og derfor mere trygt for dem.

August
August måned har vi fokus på eventyr og fortælling. Vi vil give børnene mulighed for at fordybe sig sammen med de voksne, i et eller flere eventyr, gennem teater/drama tilpasset aldersgruppen. Temaet vil være gennemgående hele måneden. Børnene og de voksne vil i tæt samspil, bruge deres fantasi-kreativitet-kropssprog-indlevelse og følelse af fællesskab og glæde.

Vi giver børnene medinddragelse, når de er med til at udvælge et eller flere eventyr vi skal fordybe os i, samt deltage i at producere evt. kulisser/kostumer m.m. i det omfang det er muligt. Vi har afslutningsvis mulighed for, at invitere forældrene til en lille forestilling.

Efterår

September
Mini OL i denne måned vil vi have fokus på vores læreplanstema: krop sanser og bevægelse. Vi vil arrangere et mini ol for alle børn, på tværs af stuerne. Vi vil dele børnene op i forskellige hold og forsøge at lave en hel uge med krop og bevægelse, leg og læring, sjov og glæde.

Vi vil bruge vores uderum og måske også nærområdet, alt efter hvilke aktiviteter der kommer i spil. Vi afslutter med medaljeoverrækkelse og evt. saft og boller eller lign. Nøgleordene er Fællesskab, relationer og ikke mindst krop og bevægelse.

Gungehusskolen er vores lokale skole, og det er her, at de fleste af vores kommende skolebørn starter. Vores ture til skolen gennem forårs månederne kommer herved til at tjene et formål mere end at vi får rørt os, og trænet kroppen. Vi bliver nemlig også fortrolige med den store skole med den store skolegård, og de mange store børn.

Oktober
Vi plejer at have en tradition for at vi bager kager og holder åbent hus, og så sælger kagerne til forældre, så vi kan støtte børns vilkår. Børnene optræder med en cirkusforestilling, og så bliver der solgt ting, som børnene har produceret sammen med de voksne I Institutionen. Det har været en god lang proces inden vi kommer til selve dagen, og alle børn har bidraget i det omfang de har haft lyst og vi er kommet igennem alle læreplanstræets seks temaer. Der er løver og krokodiller der hopper igennem brændende ringe (krop og bevægelse) Alle linedanserne venter pænt på tur og tager hensyn til hinanden inden de træder ud og balancerer over linjen, og viser at de kan holde balancen.

November
Mad fra andre lande. Her finder vi de forskellige landes flag og disse bliver hængt op i vores gang. Der bliver skrevet ud på Aula om hvad vi skal have og fra hvilke land retten er. Vi tænker at dette bidrager til at skabe nysgerrighed, og måske mad mod.

Det er også denne måned hvor vi starter om på juleplanlægningen, så vi har god tid.

Evaluering

Til at evaluere vores læreplan har vi brugt ”Et læringsmiljø for alle børn”, med ‘’Læringsmiljømodellen’’ af Anders Skriver Jensen.

Modellen er et systematisk analyseredskab, vi vil benytte os af i vores pædagogiske arbejde. Den kan rettes mod en bestemt pædagogisk problemstilling, og som modellen viser, kan vi benytte dens vurderingsspørgsmål til konkret undren og evaluering.

Børneperspektiv

Når vi kigger på vores overordnede børneperspektiv i børnehuset, er det vores fineste opgave, at revurdere vores opmærksomhed på dette punkt. Vi vil derfor fortsætte evalueringen af hvordan vi benytter inddragelse af børnene i vores læreplan og hvilke tegn de løbende viser os.

Konkret har vi i vuggestuen arbejdet med at gøre afleverings-situationen så rar og tryg som mulig. Dette betyder at vi har i samarbejde med forældrene har arbejdet på børnenes selvstændighed, ved at fokusere på robustheds-tanken. Når et barn selv går ind ad døren om morgenen, indtager de rummet på egen hånd, hvilket for de fleste, giver en succesoplevelse og der bliver rykket på barnet nærmeste udviklingszone.

Ligesom diverse didaktiske modeller, benytter vi os af observationer og iagttagelser af børnene i vuggestue og børnehave, for at se tegn hos dem. Når vi ser tegn, kan det være tegn der peger i retning af, at det læreplanstema eller den konkrete pædagogiske indsats vi har gjort os, skaber grobund for udvikling og en opmærksomhed hos børnene.

Eksempel: vi har arbejdet med zoo-dyr. Tegnet, sunget sange, bevæget os som dyrene og til sidst taget en tur i Zoologisk Have. Ugerne efter kan vi se børnene gå og lege, at de er en løve eller synge ”Giraffen Gumle”. På den måde evaluerer vi på både vores læreplan, men også de tegn børnene viser. Har det været et godt forløb? Taler børnene fortsat om det, eller leger lege der peger i den retning? Og har det været alderssvarende, inddragende og har vi fulgt børnenes spor. Dette er sådan vi evaluerer både på stuerne, i temas og på p-møder. Og dette vil vi have mere fokus på i fremtiden.

Når det pædagogiske personale arbejder ud fra læreplanen, gør vi det ud fra et ønske om kontinuitet og sammenhæng for børnene, men vi kan også afvige fra læreplanen, da børnene også er medskabere af deres liv i daginstitutionen. Det vil sige, at vi følger børnenes spor, og evaluerer derfor løbende på læreplanstematikkerne er alderssvarende og målrettet vores børnegrupper.

Vi har en årlig gennemgang hvor vi laver en børnemiljøvurdering. Dette sker i børnehaven, og her kommer vi rundt om barnet og barnets nærmeste udviklingszone. Dette gør vi, ved at gennemgå en skabelon, hvor barnet selv viser hvad det kan, og ved tvivl, hvad det kan med lidt voksen hjælp. Vi har beskrevet dette i vores læreplan og vores inklusionspædagog har et særligt fokus på dette, hvor han sammen med ledelse og personalegruppen sikrer, at der sker involvering af forældrene og at vi anvender et ressourcesyn.

Under vores årlige børnemiljøvurdering fandt vi frem til nogle opmærksomheds-punkter. Blandt andet er vi blevet gjort opmærksomme på, at nogle børn var utrygge når de skulle ind på toilettet, når vi alle var ude på legepladsen. Her fik vi Via dette har vi startet en indsats har vi fundet synspunkter frem, som vi har arbejdet med for fremtiden.

Vi har brugt matriellet fra Mary fonden hvor vi her gennemgået fri for mobberi i januar og februar. Alle børnehave børn har været igennem matriellet, og vi har haft en særlig opmærksomhed på de store børn, da de jo snart skal videre til skolen. Vi mener at det er et godt tidspunkt på året vi gør det, og vi kan se tegn hos børnene på at de tager mareiellet til sig. Vi har 2 følgende opmærksomheds punker som vi her evaluere:

Venner er det der betyder mest for børnene når vi taler med dem. Vi arbejder gennem de fælles tredje på at alle skal have mindst en ven, og vi lave aktiviteter hvor de er sammen med andre børn som de nødvendigvis ikke selv ville søge hvis ikke vi havde sat dem sammen.

Børnene giver også udtryk for at det er vigtigt at der er voksne de kan gå til. dette har vi tolket som at synlige og nærværende voksne er den ting efter venner som er vigtigst for børnene. Personale, ledelse og andre der kommer udefra giver udtryk for at der en god stemning, og det virker som et rart sted at være.

Struktur

Under vores strukturelle forhold, skal vi kigge på de synlige og de usynlige strukturer. De synlige er dem der skaber rummene. De indendørs og de udendørs. Her reflekterer vi i samspil med vores pædagogiske personale, over de fysiske rammer for børnene. Vi arbejder konkret på den måde, at vi sætter legezoner og læringsmiljøer klar, og gør brug af, at dele rummene op. Dette gælder både indenfor og udenfor. Der er tydelige zoner, hvor der blandt andet indenfor, kan leges i køkken-zonen, dukke-zonen, konstruktions-zonen mm.

På børnehavens udeareal har vi helt konkret delt legepladsen op i zoner. Det vil sige, at når man er i børnehave og ude på legepladsen, helt konkret møder en konstruktions-zone, en stille-zone, en købmands-zone m.fl. Det betyder for vores praksis, at vi via voksen initiererede lege, har skabt ground for børnens egne initiererede lege, ved brug af zoner og at gøre det nemt at gå til, for alle børn.

Vi arbejder på at kvalitetsudvikle vores fysiske læringsmiljøer. Dette gør vi fortsat, og drøfter disse på team- og personalemøder.
Vi er vidende om, at vi ikke er i hus med vores børnemiljøer, legezoner og rum i rum, men vil have et stort fokus på dette, det næste års tid.

De usynlige strukturer, er dem der definerer vores hverdag. Det er i høj grad det pædagogiske personale der har pædagogisk intention og arbejder med læreplanstemaerne, og skaber genkendelighed og kontinuitet for børnene. Dette gøres blandt andet ved at vi holder samling for og med børnene. Derudover bliver dagene struktureret så vi deler os ud i mindre grupper, og en dag i vuggestuen ser derfor også anderledes ud fra en dag i børnehaven, da der er taget højde for børnenes aldersinddeling. Vi skaber en sammenhængende hverdag, og en uge kan derfor godt se ud på samme måde, i lang tid for børnene. Dette skaber stabilitet og ro.
Vi er i børnehaven to teams, og i vuggestuen tre stuer, men arbejder konkret på at arbejde i små grupper.

Læreplan

Vores intentioner med læreplanen, er at det skaber kontinuitet og sammenhæng for børnene, fra de starter i vuggestuen, til de stopper i børnehaven.

Vi har evalueret på vores læreplan, og dette har helt konkret haft betydning for, at vuggestuen er kommet meget mere på bane. Det vil sige, at man i læreplanen nu vil opleve, at der flere steder vil være synliggjort, om det drejer sig om vuggestue eller børnehave, og hvilken aldersgruppe. Dette vil fortsat være et fokuspunkt.

Ved rundvisning af kommende børn og forældre er vi meget opmærksomme på hvad de giver af tilbagemeldinger, og på samme måde er vi nysgerrige på vores samarbejdspartnere, og alle andre der har deres gang i husene. Vores bestyrelse har årligt vores læreplan på som punkt, hvor vi drøfter om der er overensstemmelse mellem hvad vi skriver og hvad vi faktisk gør. Vi bruger de input vi får fra forældre til at tydeliggøre vores praksis.

På vores bestyrelsesmøde i september gennemgår og godkender bestyrelsen vores læreplan. Der kommer spørgsmål, og vi uddyber så de tanker og ideer, som ligger bag det vi skriver. Dette er en god anledning til at vi reflekterer og evaluerer, så vi får en opmærksomhed på hvorfor vi gør som vi gør.

Inden dette har alt personale haft mulighed for at komme med input til læreplanen. Det er ledelsen der skriver læreplanen, men det sker ud fra de løbende refleksioner og evalueringer, som sker i forbindelse med planlægningen af ugeplaner og større aktiviteter.

Processer

Vi stræber efter, at vi alle møder børnene hvor de er, og er anerkendende i vores tilgang til alle børn og forældre. Via interaktion og samspillet mellem børn og voksne, og børn og børn, arbejder vi med zonen for nærmeste udvikling.

Alle børn og voksne er forskellige, og disse forskelligheder imødekommer vi bedst muligt, og griber børnene hvor de er. Der er et stort fokus i samfundet på, at alle børn skal passe ind, hvilket vi især arbejder meget med, ud fra et inklusions-perspektiv, sammen med vores inklusionspædagog. Men vi har også forståelse for, at børn og børnegrupper er forskellige, og vi skaber derfor rum for alle, dér hvor de er.

Det vil helt konkret sige, at vi har en meget kort respons tid. Fra når et pædagogisk personale mærker en bekymring, deler vi den med forældrene og dernæst med vores inklusionspædagog. Herefter igangsættes processer og diverse tiltag meget hurtigt, mellem inklusionspædagog og stue/børnegruppe/personale. Denne organisering har gjort det let og hurtigt for os, at varetage alle børn.

I børnehuset arbejder vi med at alle børn skal føle sig trygge. I vuggestuen handler det i høj grad, om at lande i det nye miljø, og skabe nærvær og yde omsorg. Dette sker på samme vis i børnehaven efter behov. Det er det pædagogiske personales fineste opgave, at aflæse børnene, og vi er i Børnehuset Rosenhøj særligt dygtige til at anerkende og have øje for børnenes intentioner.

Vi har i personalegruppen stort fokus på at hjælpe hinanden til at være den bedste udgave af os selv. Vi ønsker at spille hinanden gode, samt gøre brug af hinandens kompetencer på tværs af stuer og fagligheder. Vi arbejder meget på vores samspil mellem børn og voksne, og henviser altid til vores værdier i børnehuset.

Vi prøver at være modige og tilbyde hjælp, hvis vi mærker en kollega er frustreret, og begynder at være kort for hovedet. Vi er her for at skabe det gode børneliv, og det er vores mission.

Indholdsfortegnelse